Billedet af den hvidkitlede læge med det allestedsnærværende stetoskop om halsen eller stikkende op fra kittellommen kan snart kun findes i historiske bøger og arkiver om lægefagets udvikling. I hvert fald hvis virkeligheden følger forudsigelserne fra CEKU, Center for Klinisk Uddannelse, en afdeling på Rigshospitalet, der varetager træningen i kliniske færdigheder af de medicinstuderende ved Københavns Universitet. Den klassiske anordning med hovedtelefoner, slange og membran, der har sin faste plads ved siden af receptblokken og blodtryksmåleren, diagnosticerer simpelthen for usikkert....
