LÆGESTANDEN HAR FOR mig altid stået som en stand, der for en stor del var båret af humanistiske idealer som fred i verden og social ansvarlighed med mere. Dette indtryk fik jeg underbygget ved at lære min første chef, overlæge Rasmus Movin, ortopædkirurgisk afdeling på Frederiksberg Hospital, at kende. Han var sit personales mand indadtil på hospitalet og havde selv deltaget i humanitært arbejde som læge på hospitalsskibet Jutlandia under Korea-krigen.
Beskæmmende er det derfor i Dagens Medicin i sidste uge at læse, at 6 ud af 8 ledende kolleger vil stemme på regeringspartierne.
Det er en regering, som har ført Danmark ud i en krig, som FN ikke har sanktioneret, og som var argumenteret med falske argumenter om masseødelæggelsesvåben, som aldrig er fundet. Regeringen fulgte en opfordring fra en amerikansk præsident, der som en utålmodig cowboy havde brug for en krig på grund af sin indenrigspolitiske situation.
For mig er der ingen tvivl om, at det ry som en neutral humanistisk nation, som Danmark har haft, er blevet skadet herved. Krigen har kostet mængder af døde og kvæstede, og befolkningen i Irak har på grund af den manglende FN-opbakning for en stor del følt sig besat i stedet for befriet.
I DEN NUVÆRENDE regerings tid har vi derudover reduceret ulandsbistandens andel af bruttonationalproduktet betydeligt. Vi ligger internationalt stadig pænt, som statsministeren siger, men vi er ikke længere førende, og signalværdien i at sætte hjælpen til de absolut dårligst stillede samfund på jorden ned, er ikke til at tage fejl af. Det er nationalegoismen, som regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har tvunget igennem, og som regeringen har valgt at acceptere for at kunne blive siddende på taburetterne.
I FLERE AF kollegernes kommentarer beskrives lægemanglen i Danmark. Grundlaget for den er, at Bertel Haarder som undervisningsminister i 1976 gennemførte en adgangsbegrænsning på medicinstudiet, som halverede indtaget i de efterfølgende år.
JEG SKRIVER DETTE indlæg for at sætte lidt perspektiv på den politiske debat og for at gøre opmærksom på, at vi er nogle læger, der stemmer på oppositionen i håb om at fremme gode humanistiske idealer, så lægestanden og landet ikke degenererer.
Med kollegial hilsen en ?klinikchef? i en almen praksis.
Tue Flindt Müller, Alment praktiserende læge, Slagelse
