Jeg indrømmer, at det er sket, men jeg prøver at undgå at bruge begrebet ’det postfaktuelle’, af mange grunde: Der har aldrig været en gylden ’faktuel’ epoke, med total respekt om autoriteter, hvor professorerne havde styr på universiteter og sygehuse, og hvor man kunne ringe til ’Spørg Århus’ eller ’Politikens Oplysning’ og få det rigtige svar på alt. Og det får vi aldrig. ’Blind tillid til autoriteter’ giver mig kuldegysninger. At kalde personer eller positioner for ’postfaktuelle’ risikerer at blive...