På kun et år er danskernes forventede levetid steget med fire måneder, viser en ny opgørelse fra de industrialiserede landes samarbejdsorganisation OECD. Dermed rykker Danmark efter årtiers efterslæb op i gruppen af lande med størst fremgang i den såkaldte middellevetid. Den gode nyhed skal dog tages med et gran salt, for tendensen skal helst holde et år mere, understreger flere førende forskere. Til gengæld viser nye opgørelser fra bl.a. Irland, USA og Storbritannien, at vi kan håbe på yderligere fremgang,...