»Vi støtter ikke forslaget«. Den vending gik igen, da Folketinget i går skulle førstebehandle et beslutningsforslag om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet. Regeringspartierne med opbakning fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne afviste entydigt oppositionens argumenter om tolkegebyrets negative sundhedsmæssige, økonomiske, bureaukratiske og etiske konsekvenser. I stedet fastholdt de, at tolkegebyret fortsat er et nødvendigt element i integrationspolitikken. »Vi (regeringen, red.) synes, at det er rimeligt, at man efter tre år i landet som udgangspunkt selv skal betale for en...