NÅR SUNDHEDSPOLITISKE EMNER debatteres i offentligheden, er der en udtalt tendens til, at argumentationen bliver overfladisk og mangelfuld, fordi den ofte kommer til at foregå i hurtige overskrifter og slogans. TV-mediets krav om hurtig afvikling og den skrevne presses krav om maksimal (kort) længde på debatindlæg er medvirkende årsager. Resultatet er, at debatten ofte bliver ensidig og unuanceret, idet væsentlige aspekter og argumenter forbigås, fordi der »ikke er plads«. ET EKSEMPEL ER debatten om tarmkræftkirurgiens organisation, som hidtil mest har...