Den ældre del af befolkningen har en høj forekomst af dermatologiske sygdomme, heriblandt hudkræft, svampeinfektioner, dermatitis, rosacea, samt reaktioner på lægemidler til behandling af andre kroniske eller akutte lidelser. Sygdommene er ofte både en psykologisk og en social udfordring for de ældre patienter, og det påvirker deres livskvalitet negativt. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af EADV, der opsummerer en session på kongressen afholdt af det Europæiske Selskab for Dermatologi og Psykiatri (ESDaP), hvorpå karakteristika og behandlingsstrategier for ældre dermatologiske...