Der er store forskelle på forekomsten af diagnoser med ADHD og autisme på tværs af Danmark.
Det viser et nyt studie, hvor forskere har opdelt Danmark i 1.885 små zoner med i omegnen af 2.500 personer i hver og set på forekomsten af de to diagnoser i zonerne sammenlignet med hinanden.
Studiet viser, at forekomsten af stillede diagnoser er omkring 40 pct. højere i de zoner, hvor forekomsten er højest, sammenlignet med i de zoner, hvor forekomsten er lavest.
Ifølge studiets hovedforfatter er resultaterne overraskende, idet forskerne faktisk havde forventet større variation mellem zonerne.
Alligevel peger resultaterne på et muligt problem.
»Vi havde forventet større variation mellem zonerne inden for kommunerne, men forskellene er mere regionsbestemte. Det tegner et billede af, at forskellene i forekomst har bund i strukturelle forskelle i henvisning og udredning af både voksne og børn med ADHD og autisme på regionsniveau,« fortæller seniorforsker Kathrine Bang Madsen fra Institut for Folkesundhed – Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Interesserede i årsagerne til forskelle
I studiet har forskerne inkluderet danskere født i perioden fra 1977 til 2003 (voksne) og 1993 til 2020 (børn).
Dem opdelte de i små geografiske zoner for at undersøge, om der i nogle områder af Danmark er større forekomst af diagnoser med ADHD og autisme end i andre.
Det fortæller os indirekte, at der i nogle regioner er mindre fokus på børn med mulige diagnoser og måske mindre viden om børn med neuroudviklingsforstyrrelser
Kathrine Bang Madsen, seniorforsker, Institut for Folkesundhed – Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet
Sammenligningen mellem de forskellige zoner justerede forskerne for køn og alder.
Forskerne lavede i 2015 en lignende undersøgelse, hvor de undersøgte for forskelle i forekomsten af ADHD mellem de forskellige kommuner i Danmark, og her fandt de, at der i nogle kommuner blev stillet markant flere diagnoser end i andre.
Med det nye studie forsøger forskerne at undersøge forekomsten endnu mere finkornet, da de havde en hypotese om, at forskellene ville være gældende på et mere lokalt niveau.
»Vi har længe vidst, at der er stor forskel i forekomst mellem kommunerne, og vi er interesseret i at finde ud af, om det skyldes forskelle i praksis mellem kommunerne i forhold til at henvise for ADHD og autisme,« forklarer Kathrine Bang Madsen.
Hun uddyber, at når det kommer til henvisning og udredning af børn, er det for det meste skolerne (pædagogisk psykologisk rådgivning), som henviser børnene til udredning.
Region Syddanmark stiller færrest diagnoser
Studiet afslørede betydelige forskelle i udredning mellem de forskellige zoner.
I zonerne med højest forekomst af ADHD og autisme fik hhv. 38 pct. og 44 pct. flere børn stillet en diagnose sammenlignet med zoner med lavest forekomst.
For voksne var de tilsvarende tal 44 pct. flere diagnoser med ADHD og 44 pct. flere diagnoser med autisme.
Træder man et skridt tilbage og betragter fordelingen af de forskellige zoner i landet, står det klart, at Region Syddanmark og især Fyn har meget lav forekomst af diagnoser med autisme og ADHD.
Kathrine Bang Madsen fortæller, at det ud fra data også står klart, at variationen mellem regionerne ser ud til at være stærkere end variationen mellem zonerne, hvilket indikerer, at årsagen til forskellene i tallene skal findes på regionsniveau og ikke lokalt hos de enkelte skoler eller praktiserende læger, der henviser.
»Det har derfor sandsynligvis noget at gøre med henvisningspraksis på regionsniveau. Kigger vi som eksempel på regionerne Syddanmark og Midt, som er ret sammenlignelige med hensyn til befolkningsstørrelse og demografi, kan vi se, at antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark kun var halvt så stort som i Region Midtjylland, samtidig med at andelen af afviste henvisninger var ens,« siger Kathrine Bang Madsen.
Tallene viser også, at i Region Syddanmark bliver flest henvist til udredning gennem egen læge, mens det i Region Midt er gennem kommunerne, altså pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).
»Det tegner et billede af, at der i Region Syddanmark måske er flere forældre, der ikke gennem skolerne kan få en henvisning til deres børn til udredning og derfor går gennem egen læge. Det fortæller os indirekte, at der i nogle regioner er mindre fokus på børn med mulige diagnoser og måske mindre viden om børn med neuroudviklingsforstyrrelser,« forklarer Kathrine Bang Madsen.
Manglende forståelse
Ifølge Kathrine Bang Madsen bør der laves nogle undersøgelser af, hvad forskellen i tilgangen til både børn og voksne med mulige diagnoser med ADHD og autisme mellem regionerne skyldes.
Det er ifølge forskeren tankevækkende, at der i gennemsnit kan gå op til seks år, fra forældre første gang gør opmærksom på deres børns vanskeligheder, til de får en henvisning for ADHD.
Det viser forskning fra Aalborg Universitet.
Kathrine Bang Madsen forklarer, at PPR og skolerne måske nogle steder i landet oplever, at mange henvisninger af børn med mulige diagnoser bliver afvist, og at de derfor kun henviser de alvorligste tilfælde.
»Vi skal bruge denne slags undersøgelser til at tænke højt i forhold til, hvad børn og deres forældre bliver tilbudt, og hvordan de bliver mødt, når børn mistrives. Der mangler viden og forståelse af, hvad det vil sige at have ADHD eller autisme eller have et barn med ADHD eller autisme,« siger hun.
Forskerne bag studiet er lige nu i færd med at undersøge, om der mellem zonerne er forskelle i den genetiske disposition for ADHD eller autisme.
Det kan være med til yderligere at pege på, om forskelle i forekomst skyldes strukturelle forskelle eller forskelle i befolkningssammensætningen.
