Efter en begivenhedsrig førstedag i Barcelona på årets store kongres for European Society of Cardiology (ESC) stod verdens førende forskere og læger inden for kardiologien lørdag op til endnu en dag, hvor det væltede frem med interessante forskningsresultater. Heriblandt store danske Hot Line-studier, som du kan læse mere om ved at følge boksen i teksten.
ESC 2022:
Dagens Medicins journalist Niels-Bjørn Albinus rapporterer direkte fra årets ESC i Barcelona. Følg dækningen her.
I denne artikel har Dagens Medicin igen kigget mod de internationale resultater på andendagen og har fundet frem til en trio af forskningsresultater, som tegner til at være blandt kongressens mest spændende.
Igen er der tale om forskningsresultater, der er blevet præsenteret som såkaldte Hot Line Sessions og også af ESC selv betegnes som dem, man bør notere sig.
SGLT2-hæmmere slår til igen
Første forskningsresultat er en kombination af to gamle kendinger, idet forskere har lavet en metaanalyse med data fra de to store studier DELIVER og EMPEROR, hvor SGLT2-hæmmerne dapagliflozin og empagliflozin er blevet brugt i behandlingen af patienter med hjertesvigt.
12.000 patienter med hjertesvigt har deltaget i de to studier, der samlet set peger på, at behandling med en SGLT2-hæmmer reducerer risikoen for kardiovaskulær død eller indlæggelse for hjertesvigt med 20 pct. hos patienter med hjertesvigt og mild reduceret eller bevaret ejektionsfraktion.
Begge behandlinger er i dag anbefalet til behandling af alle patienter med reduceret ejektionsfraktion, mens anbefalingerne er svagere for patienter med mild reduceret eller bevaret ejektionsfraktion.
Vedrørende sekundære endepunkter i metaanalysen viser studiet også, at til patientgruppen reducerede behandling med dapagliflozin eller empagliflozin også indlæggelser med hjertesvigt med 27 pct., akutte visitationer for hjertesvigt med 35 pct. og hospitalsindlæggelse af nogen grund med syv pct.
Behandlingerne forbedrede desuden flere aspekter af forsøgsdeltagernes livskvalitet.
I en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESC, fortæller en af forskerne bag studiet:
»Denne metaanalyse opsummerer den totale bevisbyrde for brugen af SGLT2-hæmmere til patienter med hjertesvigt med venstre ventrikulær ejektionsfraktion over 40 pct og understøtter brugen af dem som fundamental terapi til denne patientgruppe,« siger læge Muthiah Vaduganathan fra Brigham and Women’s Hospital, Harvard Medical School, Boston.
Gigtmiddel skuffer i stort hjertestudie
Mens resultaterne med SGLT2-hæmmere har været udpræget positive for hjertepatienter, kan man desværre ikke sige det samme om gigtmidlet allopurinol.
Allopurinol er designet til at sænke niveauerne af urinsyre hos patienter med gigt, og tidligere studier har peget på, at lægemidlet også kommer med en kardiovaskulær effekt. For eksempel har lægemidlet vist sig at kunne reducere brystsmerter og øge træningskapaciteten hos patienter med anginakramper og koronararteriesygdom. Det har peget på en anti-iskæmisk aktivitet.
Det betyder, at i fremtiden kan givne algoritmer være meget effektive og ikke kun forbedre kvaliteten af ekkokardiogrammer, men også øge effektiviteten i forhold til den tid og indsats
David Ouyang, læge og forsker, Smidt Heart Institute
På baggrund af de interessante resultater stablede forskere det store ALL-HEART-studie på benene med det formål at undersøge, om behandling med allopurinol kan reducere risikoen for alvorlige kadiorvaskulære tilfælde hos patienter med iskæmisk hjertesygdom.
5.721 patienter blev randomiseret til behandling med allopurinol eller placebo. Patienter var gennemsnitligt 72 år gamle, og 76 pct. var mænd. Den mediane opfølgning var i studiet 4,8 år.
Resultatet af studie blev ikke, som forskerne havde håbet på, idet 11 pct. af forsøgsdeltagerne i behandlingsarmen med allopurinol mødte det primære endepunkt, som var et komposit af ikke-dødelig blodprop i hjertet, ikkedødelige stroke eller kardiovaskulær død. Tallet for kontrolgruppen var 11,3 pct.
Forskerne fandt heller ingen forskelle i sekundære endepunkter.
»ALL-HEART-studiet har vist, at behandling med allopurinol ikke forbedrer risikoen for alvorlige kardiovaskulære udfald hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Alliopurinol er allerede brugt bredt hos patienter med gigt for at modvirke akutte opblusning, og mange af disse patienter har samtidig iskæmisk hjertesygdom. Spørgsmålet, om hvorvidt allopurinol måske kan forhindre kardiovaskulære events hos personer med iskæmisk hjertesygdom, men uden gigt, har eksisteret i mange år, og vi er glade for nu endelige at kunne besvare dette spørgsmål for patienter og læger i et robust studie,« siger en af forskerne bag studiet, professor Isla Mackenzie fra University of Dundee, i en pressemeddelelse.
Kunstig intelligens kan assistere i diagnoser
Det sidste af andendagens højdepunkter fra ESC står der kunstig intelligens på.
Kunstig intelligens vinder mere og mere frem i diagnosticeringen af forskellige kardiovaskulære sygdomme, og præsentationerne på kongressen er også en refleksion af den trend.
I en præsentation kunne forskere fra Smidt Heart Institute ved Cedars-Sinai, Los Angeles, vise, at deres algoritme, som er udviklet af kunstig intelligens til at evaluere patienters hjertefunktion på baggrund af et ekkokardiogram, klarede sig bedre og var mere præcis end en trænet sonograf.
På baggrund af ekkokardiogrammet vurderer algoritmen den vestre ventrikel ejektionsfraktion som et mål for hjertefunktionen.
I studiet blev 3.495 ekkokardiogrammer vurderet af enten algoritmen eller en trænet sonograf. Efterfølgende vurderede en kardiolog ekkokardiogrammerne og lavede en endelig rapport. I studiet har forskerne undersøgt, hvor meget kardiologerne ændrede ved den vurdering, som algoritmen lavede, og den vurdering som sonograferne lavede. Det primære endepunkt var antallet af ændringer større end fem pct.
Resultatet af undersøgelsen viser, at algoritmen i højere grad ramte rigtigt sammenlignet med sonograferne.
16,8 pct af algoritmens vurderinger blev ændret substantielt, mens tallet for sonograferne var 27,2 pct. Den absolutte grad af ændring i algoritmens vurderinger var 6,29 pct., mens tallet for sonograferne var 7,23 pct.
»Vi er opmuntret af de potentielle implikationer af dette studie. Det betyder, at i fremtiden kan givne algoritmer, hvis de bliver implementeret på den rigtige måde, være meget effektive og ikke kun forbedre kvaliteten af ekkokardiogrammer, men også øge effektiviteten i forhold til den tid og indsats, som sonografer og kardiologer skal bruge ved at simplificere ellers kedelige, men vigtige, opgaver,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge David Ouyang.
