Ifølge §8 stk. 2 i overenskomsten for almen praksis skal en læge, der ejer én eller flere lægeklinikker, have sin hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for sine klinikker i henhold til overenskomsten.

Men hvad dækker den formulering egentlig over? 

Det er Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner rygende uenige om, og det blev tydeligt i sidste uge.

Her bragte DR flere eksempler på speciallæger i almen medicin, der ejer lægeklinikker i Danmark, men som stort set aldrig sætter deres ben i dem. 

I stedet overlader de pågældende læger driften af deres klinikker til private virksomheder mod en del af fortjenesten. En model, som PLO har døbt stråmandsklinikker, og som Jørgen Skadborg, formand i PLO, betragter som et klokkeklart brud på overenskomstens §8 stk. 2.

»I PLO er vi af den klare opfattelse, at speciallæger i almen medicin skal være fysisk til stede i mindst én af deres lægeklinikker for at overholde den overenskomst, vi har indgået med Danske Regioner. Lægen skal have med patienter at gøre, og så skal lægen selv føre tilsyn med de opgaver, som vedkommende har uddelegeret til hjælpepersonalet via instrukser,« siger Jørgen Skadborg.

Ingen krav om fremmøde

Problemet er bare, at sådan fortolker Danske Regioner ikke parternes fælles overenskomst. 

Det fremgår af et skriftligt svar, som Danske Regioner har sendt til Dagens Medicin. 

»Det er Danske Regioners forståelse heraf (§8 stk. 2 red), at det ikke er et krav, at ejerlægen nødvendigvis skal have sit primære virke i én af klinikkerne med at behandle patienter. Dette er netop ud fra et hensyn til, at ejerlægen skal tage ansvar for, at driften af alle klinikker sker i henhold til overenskomstens bestemmelser,« skriver Danske Regioner.

Og dermed befinder parterne sig milevidt fra hinanden.

Sundhedslovens kattelem

I almen praksis er det kun speciallæger i almen medicin, der kan eje ydernumre og dermed drive lægeklinikker inden for overenskomstens rammer.

I PLO er vi af den klare opfattelse, at speciallæger i almen medicin skal være fysisk til stede i mindst én af deres lægeklinikker for at overholde den overenskomst, vi har indgået med Danske Regioner

Jørgen Skadborg, formand, PLO

Ifølge Sundhedsloven kan en speciallæge i almen medicin eje op til seks ydernumre. Men ved at indgå partnerskaber med læger har private virksomheder fundet en vej ind på det ellers lukkede marked. Et marked, som de tager større og større bidder af.

I Danske Regioner fortolker man ifølge Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, overenskomsten i lyset af Sundhedsministeriets fortolkning af loven.

»Da Folketinget i 2013 vedtog, at speciallæger i almen medicin kan eje op til seks ydernumre, skal jeg være ærlig at sige, at jeg troede, der var tale om seks kapaciteter (ansatte, red.). Siden da har Sundhedsministeriet fortolket loven sådan, at du kan eje seks lægeklinikker med seks kapaciteter i hver. Det betyder, at du som speciallæge kan have 36 læger ansat i dine lægeklinikker,« siger Bo Libergren, som gennem en årrække forhandlede overenskomster på plads med PLO på vegne af Danske Regioner. 

»Derfor kan vi ikke lave overenskomster i Danske Regioner, der tømmer loven for indhold. Og når de nationale myndigheder fortolker loven på den måde, kan vi ikke stille et krav om tilstedeværelse i et omfang, der fjerner muligheden for at drive seks lægeklinikker med seks kapaciteter. Der er en verden til forskel på at have 6 ansatte og 36 ansatte. Havde fortolkningen været seks kapaciteter, så havde vi i langt højere grad kunne forlange lægens tilstedeværelse i den daglige drift, og jeg synes godt, at man kan diskutere, om den fortolkning fra ministeriets side var den rigtige,« siger Bo Libergren.

Samarbejdsudvalget

Og er PLO af den opfattelse, at der er praktiserende læger, som overtræder overenskomstens krav om at have hovedbeskæftigelse i egne lægeklinikker, så må PLO indberette sagerne for Samarbejdsudvalget, der behandler spørgsmål om overenskomstfortolkning, lyder det fra Bo Libergren.

»Mig bekendt har vi endnu ikke haft sådan en sag oppe og vende.« 

Men den udlægning er Jørgen Skadborg slet ikke enig i. 

»Vi har for længe siden skriftligt henledt Danske Regioners opmærksomhed på de bekymrende forhold i konkrete klinikker, som nu omtales i TV. De sager har regionerne valgt ikke at forfølge, og det er ærgerligt, da det er regionerne, som er tilsynsmyndighed,« siger Jørgen Skadborg. 

Større bid af markedet

I dag driver Alles Lægehus 39 lægeklinikker med flere end 130.000 patienter tilmeldt i samarbejde med praktiserende læger. Den anden spiller på markedet, Nordic Medicare, driver 25 lægeklinikker, ifølge virksomhedens egen hjemmeside. 

Jørgen Skadborg understreger, at PLO ikke anser alle de klinikker som værende stråmandsklinikker. 

»Der er eksempler på læger, der selv arbejder som praktiserende læge til daglig og samarbejder med en virksomhed om at drive en lægeklinik ved siden af,« siger Jørgen Skadborg.

For at lukke hullerne i den nuværende lovgivning, så almen praksis ikke bliver ejet af store, udenlandske koncerner, som PLO formulerer det, opfordrer organisationen Folketinget til at indføre nedenstående begrænsninger i den nuværende lovgivning: 

• En praktiserende læge kan højest eje to ydernumre og drive praksis fra to klinikker i geografisk nærhed af hinanden. 
• Det skal præciseres, at ejerlægen tilmeldes og selv fungerer som praktiserende læge i én af sine klinikker. 
• Der skal stilles krav om, at ejerlægen selv ansætter personalet og har arbejdsgiveransvar i den eller de klinikker, hvor ejerlægen ikke har sit virke. 

»Ovenstående forslag vil fortsat gøre det muligt for en dygtig læge at passe to klinikker inden for et overskueligt område og dermed være med til at afhjælpe udfordringerne med lægedækningen samtidig med, at hullerne i den nuværende bestemmelse lukkes,« skriver PLO i forslaget, der blev lagt frem i sidste uge.