Patientforeningernes paraplyorganisation Danske Patienter er bekymret over udtalelser fra professor Peter Gøtzsche, der i en kronik i Politiken har argumenteret, at danske patienter »ville være langt bedre stillet, hvis vi fjernede alle psykofarmaka fra markedet, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem«. Danske Patienter finder det overraskende, at en professor fra en ellers meget anerkendt forskningsinstitution kommer med så markante udmeldinger om medicinering af psykisk syge, der tilsyneladende strider imod de faglige vurderinger fra den samlede gruppe af fagprofessionelle...