Selvom op mod en tredjedel af danske leddegigtpatienter i biologisk behandling ender i en behandling med kun et lægemiddel, er der intet overblik over, hvordan det går dem, og hvilke præparater de bliver behandlet med. Det vil danske reumatologer råde bod på og igangsætter derfor en større undersøgelse af området for såkaldt monoterapi.
Alle reumatologiske afdelinger i landet vil blive inviteret med i undersøgelsen, som udgår fra den reumatologiske database DANBIO. Det fortæller professor Henrik Bliddal, som er institutchef på Frederiksberg Hospitals forskningsenhed for gigtsygdomme, Parker Instituttet, og som er en af initiativtagerne til undersøgelsen.
»Det ser ud til, at 20-30 pct. af leddegigtpatienterne ender i behandling med et stof. Det rigtigt mange og passer ikke helt til vores retningslinjer for behandling til denne patientgruppe. Med en gennemgang af patientforløbene kan vi undersøge, hvorfor patienterne er endt i monoterapi, og hvilke præparater lægerne bruger,« siger Henning Bliddal.
Han har allerede været igennem nogle af patientjournalerne, og stikprøven viser f.eks., at også det biologiske lægemiddel Remicade bliver brugt i monoterapi.
Der findes i dag ingen præcis vejledning for biologisk behandling af patienter med kun et præparat. Monoterapi er typisk et resultat af, at lægerne må stoppe med at give den ikke-biologiske støttemedicin, fordi patienterne oplever for mange bivirkninger. Ifølge Henning Bliddal er det svært at svare på, om der er behov for guidelines, før området er bedre undersøgt.
Den gruppe, som skal undersøge området for monoterapi, vil i de kommende måneder supplere DANBIO-undersøgelsen med en metaanalyse om de publicerede, kontrollerede studier, som findes. Undersøgelsen skal blandt andet være med til at besvare, hvordan biologiske lægemidler klarer sig overfor andre typer ikke-biologiske lægemidler, som i udstrakt grad bliver brugt som monoterapi til leddegigtpatienter i dag.
Opløftende biologisk monoterapi
De danske undersøgelser kommer i kølvandet på en række studier, der har sat fokus på den gruppe af leddegigtpatienter, der ikke kan tåle den anbefalede kombinationsbehandling mellem biologisk medicin og det betændelsesdæmpende lægemiddel methotrexat, som ifølge vejledningerne er det foretrukne præparat.
Lægemiddelvirksomheden Roche har senest offentliggjort resultater af et head-to-head-studie mellem firmaets eget biologiske lægemiddel Roactemra og Abbott’s Humira, som tradionelt gives i kombination med methotrexat. Resultaerne af ADACTA-studiet viser, at Roactemra er bedre end Humira til at sænke sygdomsaktiviteten for leddegigtpatienter, når den biologiske medicin gives uden supplerende præparater.
Sygdomsaktiviteten måles som en ACR-score for, hvor stor en andel af patienterne, der får det henholdsvis 20 pct., 50 pct. og 70 pct. bedre, efter at de er begyndt at få medicinen. For gruppen af patienter i behandling med Roactemra er resultaterne henholdsvis 65 pct., 47,2 pct. og 32,5 pct. af patienterne, mens de tilsvarende tal for Humira er 49,4 pct., 27,8 pct. og 17,9 pct. af patienterne.
Endnu er hele undersøgelsen ikke publiceret, og man kan derfor forvente en nøjere granskning af resultaterne i de kommende måneder. Ifølge Henning Bliddal er Roactemra’s resultater opløftende, men han vil gerne se en supplerende undersøgelse, som kan bekræfte data.
»Vi foretrækker stadig kombinationsbehandling med methotrexat, men studiet kan tyde på, at biologisk monoterapi kan lade sig gøre med et rimeligt resultat for de patienter, der ikke tåler methotrexat. Resultaterne af ADACTA-studiet får os til at gennemgå resultaterne af monoterapi med en tættekam – blandt andet for at undersøge, om nogle undergrupper af patienter klarer sig bedre med specifikke præparater. Men det er alt for tidligt at udtale sig om nye rekommendationer for monoterapi på nuværende tidspunkt,« siger Henning Bliddal.
Han forventer, at de danske undersøgelser er færdige i løbet af efteråret. Henning Bliddal sidder i scientific board hos Roche, men foretager også videnskabelige undersøgelser i samarbejde med Abbott.