MADRID (Dagens Medicin) – Patienter med lokalt fremskreden endetarmskræft og med høje værdier af cirkulerende, cellefri DNA i blodet har dårligere udbytte af behandling med kemoterapi og strålebehandling end patienter med lave værdier. Det viser resultaterne af en undersøgelse, som afdelingslæge Jakob Vasehus Schou, onkologisk afdeling på Herlev Hospital, har præsenteret på ESMO. Undersøgelsen er udført i samarbejde med professor Karen-Lise Spindler, Aarhus Universitetshospital. »Raske personer har også cirkulerende cellefri DNA i blodet, men blandt de sygeste patienter ligger værdierne...
