Det er en af de praktiserende lægers allerfornemste opgaver: At finde nålen i høstakken. At opdage, når en patient er blevet ramt af kræft. I dag underviser professor Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, på Lægedage 2017 sammen med overlæge Claus Larsen Feltoft, Diagnostisk Enhed på Herlev Hospital. Kurset i cancerdiagnostik skal give de praktiserende læger svar på, hvad man skal være ekstra opmærksom på i forbindelse med at opdage kræft hos sine patienter. For selvom speciallægen...
