Behandlernes kliniske erfaring er den helt afgørende faktor for, at patienter med hjerte-kar-sygdomme klarer sig bedst muligt gennem deres behandling med blodfortyndende medicin. Jo større volumen af patienter, desto større erfaring får behandlerne, og desto større chance er der for, at patienterne klarer sig gennem den blodfortyndende behandling uden blodpropper eller alvorlige blødninger. Derfor skal behandlingen centraliseres på specialiserede ’atrieflimren’- eller ’antikoagulansklinikker’, hvor ekspertisen og erfaringen er samlet. Det mener overlæge, professor, dr.med. Jørgen Jespersen, der sammen med postdoc Jane...
