Arne Svejgaard, professor, overlæge og dr. med. ved Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet har, modtaget 1,6 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Midlerne skal anvendes til at undersøge sammenhængen mellem de arvelige såkaldte HLA vævstyper og hjernesygdommene sclerose og narkolepsi. Narkolepsi viser sig ved, at patienterne pludseligt falder i søvn i dagens løb. Ved disse sygdomme angriber immunsystemet fejlagtigt organismens eget væv. Projektets formål er at finde frem til nye muligheder for behandling og forebyggelse af de nævnte sygdomme. sbn