Hun kommer fra en stilling som overlæge ved Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital. Anne Sabers blev speciallæge i 1994 og har siden været ansat på flere hospitaler i Hovedstadsregionen og ved Epilepsihospitalet i Dianalund. I sin nye stilling som overlæge får Anne Sabers til opgave at lede Epilepsiklinikken, herunder den tilhørende epilepsikirurgiske funktion. Anne Sabers har ledet en række kliniske forskningsprojekter om epilepsi og har især interesseret sig for relationen mellem antiepileptisk behandling og hormonelle forhold hos kvinder.