Anders Beich: »Christian Freitag skal da have flere patienter!«

Anders Beich: »Christian Freitag skal da have flere patienter!« LÆGEDAGE: Differentiering i overenskomsten skal ikke kun handle om økonomi, men også antallet af patienter. Det foreslog Anders Beich, formand i DSAM, da ulighed i sundhed blev vendt under åbningsdebatten ved Lægedage i Bella Center.

Hvordan giver vi mest til dem med størst behov og skaber mest mulig sundhed?

Stiller man 10 forskellige praktiserende læger spørgsmålet, der udgør årets tema ved Lægedage, ville man formentlig gå hjem med lige så mange svar.

Og efter åbningsdebatten mandag eftermiddag i Bella Center, ved vi nu også, at det ikke forholder sig meget anderledes i de fagpolitiske kredse.

Her var det Anders Beich, formand i DSAM, der kridtede banen op.

»Jeg kom bare til at tænke på. Nu skal I (Christian Freitag og Bo Libergren red.) jo snart forhandle overenskomst. Vi har gode socioøkonomiske data fra praksis til praksis. Derfor kan vi sige, hvor belastet den enkelte er. Brug de data, når I laver en ny overenskomst. Så de praktiserende læger med mange belastede patienter får mere tid og færre patienter. Sådan kan vi godt hjælpe hinanden,« sagde Anders Beich.

Høstede bifald fra salen

Kommentaren faldt efter, at moderator Nynne Bjerre Christensen kickstartede anden halvdel af åbningsdebatten til Lægedage ved at stille spørgsmålet, hvorfor det er så svært for den praktiserende læge at indrette systemet, så det kommer de mest sårbare til gavn.

Og efter at Anders Beich havde høstet pæne bifald fra salen, fulgte moderatoren op.

Skal det så også betyde, at den gode Christian Freitag med praksis i Holte ikke skal have så mange midler?

»Han skal have flere patienter!« lød det fra Anders Beich til stor morskab for de mange fremmødte.

Lægen skal kunne finde de sårbare

Synspunktet var samtidig vand på Bo Libergrens (V) mølle. Han skal lede de forestående forhandlinger med de praktiserende læger om en ny overenskomst – og har i kraft af sin anden kasket som udvalgsformand for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, indgået flere lokalaftaler med de praktiserende læger om netop sårbare borgere.

»Det her er en spændende diskussion. Fra Danske Regioner kan vi godt følge tankegangen. Ud fra en rimelighedsbetragtning er der rigtig gode argumenter for at skabe en differentieret model for at finde tid til de patienter med størst behov. Vi forsøgte det med forløbsydelserne for KOL og diabetes, der giver lægen et fast årligt honorar. Jeg ved godt, det er en supertanker, der skal vendes, men vi har brug for et system, der sikrer, at lægen kan identificere de sårbare patienter. Nu må vi se, om incitamenterne kan komme til at passe til det i overenskomsten,« lød det fra Bo Libergren (V).

Det differentierede basishonorar og forløbsydelserne. Ingen af de to ydelser sikrer borgeren med færrest ressourcer og mest sygdom noget som helst.

Christian Freitag, PLO-formand

PLO-formand vil gå ydmygt til værks

Og selvom PLO-formand Christian Freitag understregede, at »alle jo gerne vil give mest til dem med størst behov« ligesom Bo Libergren og Anders Beich, pointerede han vigtigheden af at gå ydmygt til værks i de politiske aftaler.

»Jeg vil fremhæve de to ting, vi aftalte i den seneste overenskomst, og som Bo Libergren (V) er inde på. Det differentierede basishonorar og forløbsydelserne. Det er jo netop eksempler på, hvor svært det er. Fordi ingen af de to ydelser sikrer borgeren med færrest ressourcer og mest sygdom noget som helst,« lød det fra Christian Freitag.

»Det differentierede basishonorar sikrer nogle læger en ekstra pose penge for at være praktiserende læge i bestemte geografiske områder. Punktum. Den anden ydelse sikrer, at ens indtægt er ret forudsigelig det næste år, hvis man har en borger tilmeldt med KOL eller diabetes. Det er ikke fordi, jeg er voldsomt uenig i de to nyskabelser. Det er bare ikke nødvendigvis håndtag, der giver den sårbare borger mere tid hos lægen. Så vi bliver nødt til at nærme os udfordringen meget forsigtigt,« understregede Christian Freitag.

Men vi har jo ikke prøvet en model, hvor vi rent faktisk differentierer på praksisniveau og kombinerer det med færre patienter.

Anders Beich, DSAM-formand

Og så måtte Anders Beich atter på banen.

»Men vi har jo ikke prøvet en model, hvor vi rent faktisk differentierer på praksisniveau og kombinerer det med færre patienter. Det er klart, at har du mange tunge patienter, skal du have mere tid pr. patient. Og du får ikke mere tid ved at få flere penge. Den pris-eleastik er jo fuldstændig slap lige nu, fordi vi mangler tiden. Den form for differentiering har vi ikke prøvet,« sagde Anders Beich.

Uanset hvor hunden må formodes at ligge begravet, kan det nok siges med rimelig stor sikkerhed, at temaet til debatten ved årets Lægedage også bliver et tema ved de kommende overenskomstforhandlinger for almen praksis.

Kommentarer

  1. Problemet er at der er meget stor variabilitet på hvad der karakteriserer en “tung patient”. Variabilitet er så stor at selvom en typisk læge har omkring 1800 patienter, så vil de nuværende matematiske modeller ikke nødvendigvis udpege de rette praksis. Og hvad hvis det viser sig at køn, etnicitet, alder og så videre er stærke determinanter for “tunge patienter” – er det så en moderne vej at gå?

  2. Jeg kender mine sårbare patienter, de findes i alle aldersklasser med og uden kroniske sygdomme. Jeg tror ikke på at man på nogen måde kan lave et brugbart differentierings system. Vi er for få praktiserende læger, speciallæger og sygehuse må hjælpe med at bære, så bliver der mere tid hos den praktiserende læge.

Skriv kommentar