Der er ingen tvivl om, at der blandt os er flere med svær overvægt i dag sammenlignet med før i tiden.

Andelen af danskere med svær overvægt har været stigende gennem efterhånden nogle årtier, og nu sætter danske forskere i et nyt studie tal på, hvor galt det egentlig står til.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Public Health og viser, at andelen af danskere med svær overvægt er mere end tredoblet siden 1987 fra lidt over hver femtende til lidt under hver femte.

Vi bliver tykkere og tykkere, og det er en effekt af den tid, som går, og ikke umiddelbart alt muligt andet

Janne Tolstrup, professor og ph.d., Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

Derudover viser tallene også, at stigningen i andelen af danskere med svær overvægt er et produkt af tiden, og at vi ikke kan pege fingre ad enkeltstående begivenheder som for eksempel tilkomsten af smartphones. 

»Dette studie er den første og indtil videre eneste repræsentative undersøgelse i udviklingen i danskernes vægt over tid. Det er noget, som vi skal interessere os for, fordi udviklingen har været så dramatisk, og fordi det ikke er lang tid siden, at en gennemsnitlig dansker så anderledes ud end i dag,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og ph.d. Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

90.000 med i undersøgelse

I studiet har forskerne indhentet data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, som omkring hvert femte år danner et øjebliksbillede af, hvordan det står til med danskernes sundhed.

Den første undersøgelse er fra 1987, og den seneste er fra 2021.

Fordelt på årene 1987, 1994, 2000, 2005, 2010, 2013, 2017 og 2021 har i alt 91.684 danskere over 16 år svaret på spørgeskemaundersøgelserne, hvor de blandt andet har givet oplysninger om højde og vægt.

Deltagerne i undersøgelserne har været repræsentative for den danske befolkning, og på baggrund af data har forskerne beregnet den gennemsnitlige danskers BMI hvert år for specifikke aldersgrupper og på den måde afgjort, hvor stor en andel af danskerne, der til hvert tidspunkt havde svær overvægt med et BMI over 30.

Forskerne har i deres undersøgelse også set efter, om ændringer i andelen af danskere med BMI over 30 kan skyldes andet end en tidsmæssig effekt. Det er det, som forskerne kalder for en fødselskohorteeffekt. 

Stigning i andelen af danskere med svær overvægt ses på trods af utallige forebyggende tiltag for svær overvægt samt vægtreduktionsinterventioner, men hvor der findes meget lidt evidens for, hvad der virker

Stine Schramm, forsker og ph.d.

En fødselskohorteeffekt betyder, at sandsynligheden for svær overvægt er højere, hvis man er født i en bestemt periode sammenlignet med i en anden periode. Det kan for eksempel være, at personer, der er født i hhv. 1940-49 og 1960-69, har haft forskellige forhold for deres opvækst og voksenliv, hvilket kan bidrage til, at de har forskellig vægtudvikling og dermed forskellig sandsynlighed for at have et BMI over 30. 

Disse forhold kan for eksempel være større samfundsmæssige ændringer som økonomiske kriser eller introduktionen af junkfunk eller smartphones. 

Næsten hver femte dansker har BMI over 30

Resultatet af undersøgelsen viser det, som de fleste forskere inden for feltet – og formentlig også de fleste danskere – allerede er klar over, nemlig at vi som folk bliver tungere og tungere.

I 1987 var 6,1 pct. af danskerne svært overvægtige med et BMI over 30. Det tal var i 2021 steget til 18,4 pct.

Forskningen viser også, at årsagen ikke skyldes, at enten mænd eller kvinder er blevet markant mere overvægtige. Tallene mellem kønnene var nogenlunde ens med 18,8 pct. svært overvægtige mænd i 2021 og 18,0 pct. svært overvægtige kvinder.

Ydermere viser studiet en U-formet sammenhæng mellem alder og andelen af svært overvægtige.

Sammenlignet med gruppen med den laveste forekomst af svær overvægt, de 16-24-årige, havde de 55-64-årige den største forekomst af svær overvægt. Sandsynligheden for svær overvægt var 3,27 gange forhøjet hos de 55-64-årige i forhold til de 16-24-årige.

Sidst, men ikke mindst, fandt forskerne ingen fødselskohorteeffekt, som kunne forklare udviklingen i andelen af svært overvægtige danskere.

»Det kan vi blandt andet se ved, at ingen af fødselskohorterne har oplevet en ekstra stor stigning i andelen af danskere med svær overvægt sammenlignet med andre kohorter. Det er simpelthen bare en udvikling over tid, som gør, at en gennemsnitlig dansker ser anderledes ud i dag end for 20 år siden,« siger en anden af forskerne bag studiet, ph.d. Stine Schramm.

Toppen er ikke nået endnu

Ifølge Janne Tolstrup bekræfter studiet noget, som allerede var kendt i forvejen, omend der nu er kommet meget præcise tal på den forandring, som er sket i danskernes udseende.

Man kunne ifølge forskeren også bare have kigget på et skolefoto fra 1987 og sammenlignet det med et skolefoto fra 2021, og det ville have været meget tydeligt, at der i 2021 ville have været flere rundkindede skolebørn end 34 år forinden.

Et centralt budskab i studiet er også, at der ikke er tegn på, at tingene kommer til at ændre sig lige foreløbig, og at et skolefoto i fremtiden formentlig vil have endnu flere børn med runde kinder.

I studiet har forskerne i hvert fald ikke set nogen indikationer af, at kurven for udviklingen i andelen af danskere med BMI over 30 er ved at bøje af. 

»Den kommer nok ikke til at gå i 100, men vi er heller ikke på et toppunkt, og intet tyder på, at der er en afbøjning på vej. Der kommer heller ikke til at ske en afbøjning af sig selv, medmindre vi gør noget, og det er måske det, som dette studie kan bidrage til forståelsen af. Vi bliver tykkere og tykkere, og det er en effekt af den tid, som går, og ikke umiddelbart alt muligt andet,« siger Janne Tolstrup.

Janne Tolstrup og Stine Schramm fortæller dog, at der er store geografiske forskelle, og at man i store træk kan sige, at andelen af personer med BMI over 30 stiger, jo længere væk man kommer fra centrum af landets største byer. 

Det er også vist flere gange, at der er stor social ulighed i svær overvægt, hvor personer med en kort uddannelse har en højere forekomst af svær overvægt end personer med en lang uddannelse.

»Stigning i andelen af danskere med svær overvægt ses på trods af utallige forebyggende tiltag for svær overvægt samt vægtreduktionsinterventioner, men hvor der findes meget lidt evidens for, hvad der virker. Mange af disse tiltag har fokuseret på adfærdsændringer, og spørgsmålet er, om vi har det rette fokus,« siger Stine Schramm.