Grønlændere lever i dag længere end nogensinde før, og det skal sundhedsvæsenet begynde at tilpasse sig efter. Rådet kommer fra Stig Andersen, overlæge på geriatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital og leder af Center for Grønlandsforskning. »Før i tiden blev grønlændere ikke så gamle. De levede et hårdt og risikofyldt liv som fangere og havde begrænset adgang til medicin og læge. I dag har de fleste et vestligtpræget liv i byerne, får bedre lægebehandling og lever længere. Men Grønland står over...