Akutmedicineren bliver flowmaster for de akutte patienter De kommende speciallæger i akutmedicin kommer til at varetage en helt ny funktion i akutafdelingerne, hvor de ud fra deres første vurdering af patienten skal iværksætte en handlingsplan og få alle aktører at arbejde sammen.

Akutafdelingerne får med de nye speciallæger i akutmedicin en helt ny type ekspert ind på afdelingen – en flowmaster, der er specialist i at foretage den primære vurdering af patienten. Det fortæller Henrik Stig Jørgensen, der som enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab har siddet med i forhandlingerne med de relevante lægefaglige selskaber om, hvad de kommende speciallæger i akutmedicin skal kunne og hvilken primære funktion, de skal have på afdelingerne.

»De kommende speciallæger i akutmedicin kommer til at være ekspertuddannet i ‘flowmaster-rollen’, der skal vurdere alle de patienter, der kommer ind. Skal vi tage hånd om patienten her og nu eller kan det vente? Er patienten meget, lidt eller slet ikke syg?« siger Henrik Stig Jørgensen.

Ud fra den primære vurdering skal speciallægen i akutmedicin lægge en handlingsplan, der dikterer, om patienten f.eks. skal have ilt, antibiotika eller have lagt et kateter i blæren.

»Hospitalerne har ikke tidligere haft en ekspert i den funktion,« siger Henrik Stig Jørgensen.

»Jeg tror ikke, at der er specialer, der kommer til at ofre sig, men det er jo klart, at nogle specialer skal omstille sig fra, at de tidligere havde en stor opgave i en akutafdeling til, at de nu får tildelt en mindre opgave. Det bliver selvfølgelig en omvæltning for dem.

Henrik Stig Jørgensen, enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab.

Da den position hidtil ikke er blevet varetaget af ét andet speciale, er der i hans øjne ikke noget speciale, der må vige pladsen.

»Jeg tror ikke, at der er specialer, der kommer til at ofre sig, men det er jo klart, at nogle specialer skal omstille sig fra, at de tidligere havde en stor opgave i en akutafdeling til, at de nu får tildelt en mindre opgave. Det bliver selvfølgelig en omvæltning for dem,« siger han.

Han tror dog på, at det i sidste ende vil komme til at opleves som et plus for alle parter.

»Forhåbentlig mister de øvrige specialer kun de opgaver, som deres specialister er mindst interesserede i. Det burde være en win-win situation. Sådan ser vi på det i styrelsen, men vi ved godt, at det ikke er alle, der ser sådan på det,« siger han.

Henrik Stig Jørgensen, enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for evidens, uddannelse og beredskab, håber, at alle parter med tiden vil komme til at se en fordel i, at speciallæger fra andre specialer kan koncentrere sig om deres ekspertopgaver med diabetespatienter og kol-patienter, mens akutmediciineren kan tage af det akutte.

Hans håb er, at alle parter med tiden vil komme til at se en fordel i, at speciallæger fra andre specialer kan koncentrere sig om deres ekspertopgaver med diabetespatienter og kol-patienter, mens akutmediciineren kan tage af det akutte.

»Det er min opfattelse, at mange af de speciallæger, der i dag bliver sendt ned i akutafdelingerne, hellere vil være i et ambulatorium eller på en operationsgang. Fremover skulle det gerne blive sådan, at akutafdelingerne er for dem, der aktivt har valgt det til,« siger Henrik Stig Jørgensen.

Rikke Vita Borre Jacobsen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Akutmedicin (DSAIM), er enig i, at den nye flowmasterrolle kan komme de akutte patienter til gavn.

»En flowmasterfunktion skal man ikke kimse ad. Den er utrolig vigtig. De kommende akutmodtagelser bliver ret store, og der bliver rigtig mange patienter, der skal ses og vurderes med henblik på om de skal indlægges, om de skal blive i modtagelsen, eller om de skal hjem igen. Vi synes, at flowmasterfunktionen har manglet fokus i modtagelserne. Patienterne har i dag en tendens til at stase op – de sidder og venter rigtig længe, og det bliver akutmodtagelserne kritiseret for « siger hun.

Som akutmediciner skal man derfor både vœre leder og fagprofessionel lœge, mener Rikke Borre Jacobsen.

»De kommende akutmedicinere bliver eksperter i at lede flow igennem akutmodtagelsen i dagligdagen, og det skal de være. Jeg vil mene, at en af deres vigtigste roller bliver at være flowmaster,« siger hun.

Det, som de kommende speciallæger i akutmedicin også vil bidrage med af afgørende nyt bliver at være forløbsansvarlig – det vil sige, at de som speciallæger bliver ansvarlige for patientforløbet fra begyndelsen – også før der er stillet en diagnose.

Christian Skjærbæk, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin

Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin Christian Skjærbæk mener ikke, at selve flowmaster-rollen bliver det vigtigste.

»At være flowmaster handler mest om logistik og at flytte rundt på ressourcer, dér, hvor der er brug for det. Det, som de kommende speciallæger i akutmedicin også vil bidrage med af afgørende nyt bliver at være forløbsansvarlig – det vil sige, at de som speciallæger bliver ansvarlige for patientforløbet fra begyndelsen – også før der er stillet en diagnose,« siger han.

»Speciallægen i akutmedicin vil fortsat bære ansvaret, selv om en speciallæge siger, at det ikke hører ind under ham. Det videre forløb falder ikke på gulvet, som der er risiko for i dag,« siger Christian Skjærbæk.Foto: Jesper Balleby

Mens det tidligere var en speciallæge fra det speciale, som man formodede at en patient skulle behandles inden for, der påtog sig ansvaret for patientforløbet, vil ansvaret fremover altid ligge hos akutlægen indtil patienten er landet på den rette hylde. Speciallægen i akutmedicin kan f.eks. beordre, at patienten skal udredes af en neurolog. Men hvis neurologerne siger nej, tager akutlægen atter over.

»Speciallægen i akutmedicin vil fortsat bære ansvaret, selv om en speciallæge siger, at det ikke hører ind under ham. Det videre forløb falder ikke på gulvet, som der er risiko for i dag,« siger han.

Som klinisk ekspert vil speciallægen i akutmedicin få kompetencerne til modtagelse, stabilisering og iværksættelse af indledende udredning og behandling af bredt spektrum af akutte patienter og navnlig skulle være ekspert i varetagelse af den akutte, uafklarede og udiagnosticerede patient.

»Det har vi ikke tidligere haft en speciallæge, der var målrettet uddannet til,« siger Christian Skjærbæk.

Læs også

Danmarks (måske) første akutmediciner

Akutmedicin risikerer at tage stillinger fra andre specialer

Akutafdelingerne skal skrue introduktionsstillinger sammen

Skriv kommentar