Et stigende antal ældre patienter skal nu og i fremtiden diagnosticeres, behandles, lindres og plejes af stadigt færre sundhedspersoner med kompetencer inden for det ældremedicinske fagområde.
Det lægger pres på alle aktører i trekanten mellem almen praksis, kommuner og regioner. Den geografiske skævhed mellem og indenfor regionerne betyder, at man ikke skal langt væk fra universitetsbyerne, før der er betydelig ulighed i ældres muligheder.
I regeringens udspil til en sundhedsreform lægger man op til, at der skal uddannes flere læger og særligt antallet af speciallæger i almen medicin, psykiatri og geriatri skal øges. Det er godt nyt. For der er et behov for flere læger i almen medicin, men vi vil gerne påpege, at der også bliver et stort behov for at uddanne flere speciallæger i geriatri.
Det kræver, at der ikke alene uddannes flere læger på de danske universiteter, men også at der er speciallægestillinger, uddannelsesstillinger og kapacitet til at uddanne speciallæger i geriatri i sundhedsvæsenet.
Ældremedicin under udvikling
Geriatri, også kaldet ældremedicin, er det medicinske speciale, som varetager diagnostik, behandling, lindring, rehabilitering, pleje og forebyggelse af medicinske sygdomme samt fysiske, mentale og sociale problemer hos ældre.
Kerneopgaverne omfatter diagnosticering og behandling af ældre patienter med multisygdom, skrøbelighed, stillingtagen til medicin og vurdering af fysiologiske aldersforandringer og funktionsevne. I ældremedicin møder vi patienterne med en helhedsorienteret og individuel tilgang. Specialet er bredt funderet og har en koordinerende rolle i at skabe sammenhæng på tværs af specialer, fagligheder og sektorer.
Ældremedicinen har det seneste årti udviklet sig til at varetage den akutte del af behandlingen af ældre. I samme periode har specialet også etableret tætte, kliniske samarbejdsflader med andre specialer og oprettet funktioner i det nære sundhedsvæsen i form af udgående funktioner, hjemmebehandling og klinisk funktion på kommunale midlertidige pladser.
Stigende kompleksitet giver behov for nye løsninger
Sundhedsvæsenet har opnået mange fremskridt de seneste årtier. Flere bliver diagnosticeret og behandlet, og sammen med en stigende velstand overlever flere sygdomme, som man tidligere ville være død af. Det medfører en stadigt stigende gruppe af ældre med multisygdom og følger efter behandling for f.eks. kræft eller hjertesygdom. Det betyder også, at denne gruppe af ældre vil være i behandling med mange forskellige lægemidler.
Det synes at være oplagt, at fremtidens speciallæger i geriatri også har funktion uden for hospitalets mure og styrker samarbejdet med det nære sundhedsvæsen
Kort sagt vil der i fremtiden være en voksende gruppe af ældre med komplekse pleje- og behandlingsbehov, hvor involvering af mange specialer og alle sektorer i sundhedsvæsenet er nødvendigt.
Patienter med flest sygdomme er ofte dem, der oplever manglende sammenhæng. De har ukoordinerede forløb i flere afdelinger og sektorer med involvering af mange forskellige sundhedspersoner, også når de skal tilbage i en hverdag i eget hjem eller på en kommunal midlertidig plads. Ofte er kompleksiteten så stor, at det næsten er umuligt at få overblik, selv som erfaren sundhedsperson og selv sagt endnu sværere for den ældre og de pårørende.
Multisygdom kræver specialviden og tæt samarbejde i fælles klinikker, hvor specialer og aktører samler sig omkring patienten, frem for at patienten må løbe spidsrod fra den ene til den anden. Og det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom der i regeringens udspil til en sundhedsreform lægges op til anden fordeling af opgaver, så vil alle tre sektorer spille en vigtig rolle, hvis det også i fremtidens skal lykkes at tilbyde ældre en god behandling med sammenhængende forløb.
Nye samarbejdsformer
Ældremedicin arbejder allerede nu tæt med det nære sundhedsvæsen, og der er gode erfaringer fra samarbejdet med kommunerne og de praktiserende læger på de kommunale midlertidige døgnpladser.
Inden for ortopædkirurgien og på akutområdet har der gennem mange år været et tæt samarbejde med særdeles gode resultater. Nyere samarbejder i det nære sundhedsvæsen har også vist sig at kunne forbedre borgernes forløb både ved at løfte kvaliteten af behandlingen og ved at skabe en større sammenhæng.
Det kommunale personale mærker tydeligt forskellen og kan ved samarbejde med ældremedicinske afdelinger handle rettidigt og forebygge ufragmenterede forløb og unødige genindlæggelser. Det skaber gode resultater for borgerne og de pårørende og bidrager til at mindske kompleksiteten i forløbene for de mest syge, ældre borgere.
Ældre, der udskrives efter et akut forløb, er ofte ramt af funktionstab og multisygdom, der kræver pleje, behandling og opfølgning, der strækker sig langt udover den akutte fase. Der er derfor behov for videns- og kompetencedeling mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen i efterforløbet af en indlæggelse.
Behovet for sammenknytning mellem det nære og det specialiserede vil vokse fremover, hvorfor det synes at være oplagt, at fremtidens speciallæger i geriatri også har funktion uden for hospitalets mure og styrker samarbejdet med det nære sundhedsvæsen.
En nøglerolle i sundhedsvæsenet
Ældre patienter har behov for specialiseret behandling fra mange specialer og med bidrag fra mange faggrupper. Samtidigt er der behov for flere geriatere, der har erfaring og viden om disse ældre, og som i højere grad kan varetage et overordnet og tværgående ansvar for de ældres behandling.
Nogen vil tænke, at dette er de praktiserende lægers opgave. Det er det også et langt stykke henad vejen, men med den stigende kompleksitet, denne gruppe af ældre udviser, er der behov for, at geriatere varetager en del af opgaverne og kan være et bindeled mellem den specialiserede hospitalsbehandling og behandlingen hos den praktiserende læge.
En del af de ældre har kort sagt så komplekse problemstillinger, at de har behov for behandling af speciallæge i geriatri. Ældremedicin ønsker at spille en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen og stille kompetencer til rådighed for de ældre, hvad enten de opholder sig på hospitalet eller uden for.
185 aktive geriatere
Uddannelse af nye kolleger kræver et godt uddannelsesmiljø med erfarne kolleger, der kan supervisere, støtte og undervise.
Der er nu 185 aktive geriatere i Danmark ud af 17.000 speciallæger, og der er akuthospitaler i Danmark uden geriatriske afdelinger og ingen eller få speciallæger i geriatri. Uddannelse af flere geriatere vil hurtigt blive skrøbeligt, hvis ikke det bliver prioriteret økonomi til ansættelse af flere geriatere på alle danske hospitaler.
På nogle af de mest veldrevne geriatriske afdelinger i landet er der tre gange så mange læger under uddannelse, som der er speciallæger. Vejen frem er, at man allerede nu prioriterer at oprette flere stillinger til speciallæger i geriatri for at skabe et godt fagligt- og uddannelsesmiljø, der kan sprede sig ud over landet.
Gode uddannelsesmiljøer og tværfagligt samarbejde
Styrken i den geriatriske arbejdsmetode ligger i et professionelt og tværfagligt samarbejde. Derfor skal der samtidig sikres uddannelse af sygeplejersker, sosu-assistenter og fysio- og ergoterapeuter, som også har kendskab og kompetencer til at tage vare på ældre og kan løse opgaver på tværs af sektorgrænser.
Vurdering, observation og pleje af patienter i ældremedicin er komplekst og tidskrævende. Systematisk patient- og pårørendeinddragelse, der tillader individuelt tilpassede forløb, kræver et godt arbejdsmiljø, hvor de rette kompetencer er til stede og med den nødvendige tid til at kunne yde den omsorg, som de ældre har brug for.
Vi ser, at ældremedicin og alle de sundhedspersoner, der arbejder passioneret omkring ældre med komplekse sygdomme og behov, bliver en særdeles vigtig del af fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor vil vi opfordre til, at der allerede nu laves en handleplan for, hvordan fremtidens patienter og borgere sikres en alderdom, hvor de vil blive mødt af sundhedspersoner med kompetence i ældres særlige sygdomme og behov.
