Ubehandlet lavt stofskifte over længere tid kan være alvorligt – det kan medføre en bred vifte af problemer fra vægtøgning, generel udmattelse og forstoppelse til depression og hukommelsesproblemer. Men det er ikke så nemt at spotte nedsat stofskifte hos ældre patienter, som man hidtil har troet. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital. Her viser forskerne, at de normale symptomer på nedsat stofskifte ikke gælder for ældre. De har generelt færre og mere diffuse symptomer, fortæller forskerne bag studiet...