Systemisk kronisk low grade inflammation bliver i stigende grad betragtet som værende involveret i udvikling af metabolisk dysfunktion.

Når immunforsvaret hele tiden er på overarbejde, er kroppens metabolisme i ubalance, og det kan over tid udvikle sig til blandt andet type 2-diabetes.

Kronisk inflammation i fedtvævet ser i den sammenhæng ud til at spille en rolle, hvilket kan være med til at forklare den forhøjede risiko for udvikling af type 2-diabetes hos personer med for eksempel den inflammatoriske hudsygdom hidrosadenitis suppurativa.

Patienter med hidrosadenitis suppurativa har både systemisk low grade inflammation og inflammation i hud og fedtvæv, men selvom biologisk behandling med adalimumab kan reducere den systemiske low grade inflammation, hjælper det ikke på den kroniske inflammation i fedtvævet, viser ny dansk forskning.

Forskningen gør læger klogere på, hvad biologisk behandling virker på, og hvor det ikke har en effekt.

»Der er ingen tvivl om, at behandlingen af patienter med hidrosadenitis suppurativa med adalimumab virker, men det har ikke helt den direkte effekt, som vi troede og håbede på. Det vil være interessant at se, om det ser anderledes ud for andre patientgrupper med inflammatoriske sygdomme,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Jørn Wulff Helge fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Endocrinology, Diabetes & Metabolism.

Undersøgte effekt af behandling på 13 danskere med hudsygdom

Til at undersøge, hvad biologisk behandling med adalimumab virker på, og hvad det ikke virker på, lavede forskerne et forsøg med 13 patienter med hidrosadenitis suppurativa, som de gav adalimumab og målte for niveauerne af inflammationsmarkører i blodet og fedtvævet før og efter behandlingen.

Der er ingen tvivl om, at behandlingen virker, men den havde ikke den effekt, som vi troede

Jørn Wulff Helge, professor, Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

Formålet var at undersøge, om den biologiske behandling, som potentielt set kan have effekt på den systemiske low grade inflammation, også kan trykke inflammationen i fedtvævet ned.

Forsøgsdeltagerne, der ikke havde modtaget adalimumab før, fik taget en blodprøve og en fedtbiospi før behandlingen og efter 12 uger.

Forskerne målte blandt andet indholdet af makrofager og den mitokondrielle respiration som funktion for cellernes sundhedstilstand i fedtvævet og for forskellige inflammationsmarkører blodet, herunder interleukinerne IL-1-beta, IL-6, IL-10, højsensitivt C-reaktivt protein, interferon-alfa, TNF-alfa, adiponectin og leptin.

Forskerne målte også effekten af behandlingen på livskvalitet som målt med Dermatology Quality of Life Index.

»Tanken var, at vi har at gøre med en sygdom, hvor patienterne har systemisk low grade inflammation og vævsinflammation i udstrakt grad, men at vi her måler på et organ, fedtvævet, der er forskelligt fra det sygdomsramte, nemlig huden,« forklarer Jørn Wulff Helge.

Ingen inflammatorisk effekt af behandling

Studiet viser – desværre – at den biologiske behandling med adalimumab ikke hjælper på inflammationen eller den mitokondrielle funktion i fedtvævet.

Der var tendens til lidt flere antiinflammatoriske mitokondrier i fedtvævet hos patienterne sammenlignet med hos en kontrolgruppe, men der var ikke signifikant forskel fra før behandlingen med adalimumab til efter behandlingen med adalimumab.

Kan nogle af behandlingerne også reducere inflammationen i fedtvævet, vil de kunne gavne patienternes ofte forhøjede risiko for metabolisk dysfunktion og udvikling af associerede sygdomme

Jørn Wulff Helge, professor, Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet

Patienter med hidrosadenitis suppurativa havde højere systemisk inflammation som målt ved niveauerne af IL-6 og højsensitivt C-reaktivt protein i blodet, men her trykkede behandlingen med adalimumab ikke niveauerne så meget ned, som forskerne havde håbet på.

Til gengæld oplevede patienterne signifikant forbedring i livskvalitet.

»Der er ingen tvivl om, at behandlingen virker, men den havde ikke den effekt, som vi troede. Den underliggende idé med studiet var at se, om vi med den biologiske behandling kunne påvirke den systemiske low grade inflammation og inflammationen i fedtvævet. På det punkt mangler vi at se, at inflammationen bliver trykket lidt mere. Det sker ikke,« siger Jørn Wulff Helge.

Kan have effekt hos personer med psoriasis

Jørn Wulff Helge spekulerer i, at et andet forsøgssetup måske kunne være kommet frem til et andet resultat.

Blandt andet havde han gerne undersøgt patienter med psoriasis, da denne patientgruppe også har systemisk inflammation og dermed mulighed for et respons ved biologisk behandling.

En anden mulighed er at se på, hvad andre biologiske behandlinger vil have af effekt, for eksempel de nye IL-17-hæmmere, som måske bliver førstevalg til patientgruppen i fremtiden.

Adalimumab er til sammenligning en TNF-alfa-hæmmer.

»Det handler om, at vi ved at kombinere forskning mellem klinikere, her professor Simon Francis Thomsen fra Bispebjerg Hospital, og fysiologer kommer tættere på en forståelse af, hvad der sker, når vi behandler patienter med forskellige sygdomme, der er karakteriseret ved systemisk low grade inflammation. Kan nogle af behandlingerne også reducere inflammationen i fedtvævet, vil de kunne gavne patienternes ofte forhøjede risiko for metabolisk dysfunktion og udvikling af associerede sygdomme,« siger Jørn Wulff Helge.