Midt i en tid præget af misinformation, algoritmestøttede beslutninger og stigende krav til faglig kommunikation med patienter – vælger vi at fjerne det eneste sted i lægeuddannelsen, hvor yngre læger systematisk lærer at tænke kritisk.

Det lyder måske som en overdrivelse. Men det er reelt konsekvensen af Sundhedsstyrelsens anbefaling i ‘Fremtidens Speciallæge’ fra 2024, hvor det foreslås, at det obligatoriske kursus i forskningstræning afskaffes og erstattes af et bredere kursus i ‘anvendelse af forskning og kvalitetsarbejde’. 

Udmøntningen af dette foregår lige nu, og vi er bekymrede for, at Sundhedsstyrelsen og regionerne nedtoner den eneste fælles, strukturerede træningsarena i kritisk læsning og videnskabelig dømmekraft i hele speciallægeuddannelsen.

Faglig kritisk dømmekraft

I dag arbejder alle kommende speciallæger i kurset med et spørgsmål fra egen klinisk praksis, omformer det til et forskningsspørgsmål, opsporer litteratur og vurderer den med blik for studiedesign, effektstørrelser og usikkerhed. 

Afskaffelsen af forskningstræningen vil ikke styrke kvaliteten – tværtimod

Det handler ikke om at skabe forskere, men om at opøve den faglige kritiske dømmekraft, der gør lægen i stand til at vurdere nye diagnostiske metoder og behandlinger – og stå på sikker grund, når patienter møder op med TikTok-tips og selvfundne web-artikler. Det er evidensbaseret medicin i sin essens, kurset træner de kommende speciallæger i almen medicin til.

Der er brug for mere – ikke mindre – kritisk tænkning. For sundhedsprofessionelle risikerer i stigende grad at blive påvirket af to samtidige og stærke kræfter fra kunstig intelligens og sociale medier:

For det første: kunstig intelligens. AI-systemer vinder frem i både diagnostik og beslutningsstøtte. Men brugen af AI medfører også risiko for ‘automation bias’ – tendensen til at stole på en algoritmes anbefaling, selv når den strider mod ens egen faglige vurdering.

Under tidspres forstærkes risikoen for, at sundhedsprofessionelle følger AI-systemers råd uden at stille de nødvendige spørgsmål. Det er ikke teknologien, der fejler, men fraværet af træning i at bruge den med omhu og refleksion.

Professionel dømmekraft

For det andet: sociale medier. Nye behandlingstrends – fra biohacking til præventiv hormonterapi – spredes med lynets hast i de sociale mediers økosystemer, og ofte sker det langt hurtigere, end den videnskabelige dokumentation kan følge med. 

Her aktiveres en række psykologiske mekanismer: ‘availability bias’ får os til at overvurdere risikoen for et givent udfald, eksempelvis hjertestop blot fordi det er synligt og omtalt. ‘Bandwagon-effekten’ får os til at slutte os til det, ‘alle andre’ mener. For algoritmer er trænede til, at vi ser mere af det indhold, som bekræfter vores eksisterende antagelser. Uden bevidsthed om disse mønstre bliver det svært at skelne dokumenteret viden fra populær hype.

Alt dette kræver klinikere, der er trænet i at læse mellem linjerne, og som både kan gennemskue algoritmens begrænsninger og håndtere patientens frygt og anbefalinger fra sociale medier med respekt og faglighed.

I dag findes der ét obligatorisk kursus i speciallægeuddannelsen, hvor alle læger – uanset speciale – systematisk trænes i at formulere kliniske spørgsmål, opsøge relevant viden og vurdere den kritisk. Det er i dette rum, at professionel dømmekraft får mulighed for at udvikle sig. Netop her udvikles den faglige robusthed, som er afgørende i mødet med både AI og misinformation.

Kvalitet og relevans i speciallægeuddannelsen skal løbende evalueres. Men afskaffelsen af forskningstræningen vil ikke styrke kvaliteten – tværtimod. I en tid, hvor sundhedsvæsenet skal være mere transparent og evidensbaseret end nogensinde, har vi ikke råd til at afvikle kritisk tænkning som en fælles kompetence.

Det er tid til at styrke den. Ikke fjerne den.