Der er i dag indgået en bred aftale om den del af sundhedsreformen, som ikke indeholder forebyggelse. Aftalen er indgået på tværs af alle Folketingets partier. Herunder er aftalens hovedpunkter.

Overordnet finansiering

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2022-2025 og herefter 387 mio. kr. varigt om året til at løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust. Midlerne vil blive udmøntet i en aftale med Danske Regioner og KL.

Aftalepartierne er derudover enige om at afsætte en pulje på 4 mia. kr. i perioden 2023-2028 til nærhospitaler. 

25 nærhospitaler

Aftalepartierne er enige om, at sundhedsvæsenet skal bringes tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til det nærmeste akutsygehus, gennem nye og moderne nærhospitaler. Partierne vil afsætte op til 4 mia. til at oprette op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet i de kommende år. Midlerne kan gå til både ombygning og nybyggeri samt investeringer i IT, teknologi og udstyr til undersøgelse, behandling og gode og trygge rammer for patienter med både somatisk og psykiatrisk sygdom, herunder tryghedsskabende indretning.

Sundhedsstyrelsen får til opgave at definere skal-opgaverne for et nærhospital. Regioner og kommuner skal søge om at få del i de 4. mia. kr.

Flere praktiserende læger

Aftalepartierne er enige om en politisk målsætning om mindst 6.500 speciallæger i almen medicin i Danmark senest i 2035. Det svarer til en stigning på ca. 43 pct. i antallet af speciallæger i almen medicin fra 2022 til 2035. Aftalepartierne er enige om, at fremtidige dimensioneringsplaner skal sikre, at målet indfries. Dette vil styrke lægedækningen i almen praksis i hele Danmark ved at styrke rekrutteringsgrundlaget. Antager man, at 85 pct. af speciallæger i almen medicin vil være beskæftigede i almen praksis, vil det svare til samlet over 5.000 alment praktiserende læger i 2035. 

Bekæmpelse af ulighed i sundhed

Aftalepartierne anerkender, at der er en udfordring med den strukturelle ulighed i sundhed, og at det er nødvendigt med et skærpet fokus på at bekæmpe denne ulighed.

I den forbindelse afsættes der 8,9 mio. kr. i 2023 og 20 mio. kr. i 2024 og frem til at udvide den økonomiske ramme for ordningen med vederlagsfri antipsykotisk medicin, så ikke-indlagte patienter med skizofreni sikres bedre muligheder for at følge medicineringen, samtidig med at risikoen for tilbagefald og genindlæggelser mindskes.

Derudover afsættes der 3. mio. kr. i 2022 og 21,5 mio. kr. i 2023 til specialiseret rehabiliteringstilbud for Parkinsons, sclerose og hjerneskade. 

Aftalepartierne er også enige om at prioritere en bevilling på 10 mio. kr. årligt 2023-2032 til mere viden om sundhed og trivsel blandt børn og unge, og at der skal skabes en målrettet indsats hos sundhedsplejerskerne i forhold til sårbare familier.

Sidst, men ikke mindst, er aftalepartierne enige om at iværksætte et fagligt arbejde med at kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med fokus på ulighed i kræft, herunder eksempelvis se på tidlig opsporing og diagnostik af alvorlig sygdom såsom kræft, senfølgeindsatser, rehabilitering og palliation, ligesom det er vigtigt at se på strukturelle tiltag for mindre geografisk og kønnet ulighed. Arbejdet forankres i Sundhedsstyrelsen. Arbejdet skal være en trædesten for at sætte fokus på ulighed i andre sygdomme, herunder f.eks. hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og diabetes. 

National kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen 

Aftalepartierne er enige om at skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for den enkelte borger, uanset hvor man bor. Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag om indførelsen af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger til indsatsen. 

Der vil blive fremsat et lovforslag, der skal give hjemmel til, at der kan fastsættes forpligtende krav til bl.a. kommunernes sundhedstilbud samt rådgivning fra sygehusene som led i kvalitetsplanen. Kvalitetsplanen skal bl.a. sikre, at borgere i målgrupperne for indsatser i kvalitetsplanen får kommunale sundhedstilbud af en mere ensartet kvalitet i hele landet.

Kvalitetspakker for kronikere 

Aftalepartierne vil sikre, at mennesker med kroniske sygdomme bliver understøttet bedst muligt i at kunne klare sig selv og få adgang til patientrettede forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne i form af f.eks. bedre og mere ensartede tilbud om træning, kostomlægning og patientuddannelse. 

Styrket akutindsats

Partierne vil afsætte 23,5 mio. kr. i 2022 og 60 mio. kr. i 2023 samt 65 mio. kr. årligt fra 2024 og frem i en pulje, hvor regionerne kan søge om varige midler til at styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler, hvilket bl.a. omfatter mandskab, udstyr og køretøjer, i de dele af landet, hvor behovet er størst. Aftalepartierne vil blive orienteret om udmøntningen af de ekstra akutberedskaber. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen. 

Derudover er der afsat midler til at sikre flere akutløbere og hjertestartere i hele landet.

Læs også: Udspil til sundhedsreform løser ikke akutafdelingernes problemer

Bedre brug af data og styrket forskning

Aftalepartierne er enige om, at bedre anvendelse af sundhedsdata er en forudsætning for at styrke behandlingen i det nære sundhedsvæsen. 

Derudover er der enighed om, at sundhedsforskning er afgørende for udviklingen af fremtidens patientbehandling. Derfor er partierne enige om, at rammerne for sundhedsforskning skal forbedres, herunder klinisk forskning og forskning i store datasæt, samt at der skal ske en styrkelse af patienters og forsøgsdeltageres information og selvbestemmelsesret i forbindelse med sundhedsforskning, hvor der indgår biologisk materiale og genetiske oplysninger. 

I den forbindelse er det vigtigt, at lovgivningen følger med den teknologiske udvikling. Derfor ønsker aftalepartierne i efteråret 2022 at give lovgivningen et eftersyn med henblik på at muliggøre eksplorative studier og forskning i store datasæt samt mulighederne for at forske i realtidsdata. 

Robusthedskommissionen

Aftalepartierne er enige om at nedsætte en kommission, der skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet og kompetent personale i hele landet. 

Kommissionen skal samle væsentlige aktører på området, herunder relevante parter og interessenter, der har kendskab til og erfaring med sundhedsvæsenets drift. Kommissionen skal løbende komme med anbefalinger, hvor de første anbefalinger skal forelægges regeringen primo 2023, og kommissionen skal afrapportere sine samlede anbefalinger senest ved udgangen af 2023. 

Kommissorium for kommissionen vil blive drøftet blandt aftalepartierne, ligesom aftalepartierne løbende vil blive inddraget i drøftelser om kommissionens anbefalinger. Der afsættes 4,5 mio. kr. i 2022 og 6,9. mio. kr. i 2023, bl.a. til vederlag til eksperter, eksterne analyser, sekretariatsbetjening af kommissionen mv. 

Kilde: Sundhedsministeriet