En række patentudløb og RADS’s skrappe fokus på udgifterne har stukket en kæp i hjulet for de seneste års voldsomt stigende medicinudgifter på de danske sygehuse.

Mens udgiftsvæksten var på hele 19 pct. i 2008, dalede væksten i 2010 til fem pct., og de seneste tal fra 2011 viser en beskeden vækst på to pct., viser nye tal fra Amgros, der indkøber langt det meste medicin til sygehusene.

Med ca. 5,7 mia. kr. til medicin i 2011 er udgiften næsten fordoblet siden 2006 på sygehusene, men vækstkurven er næsten fladet helt ud, og ifølge Steffen Thirstrup, chef for vurderingen af lægemidler i Sundhedsstyrelsen, skyldes det en bedre styring af udgifterne.

Mindre indflydelse
»Ideen med RADS og Amgros har gjort, at hele beslutningen om og indkøbet af medicin er gjort langt mere central. Basalt set er det et udtryk for, at regionerne er blevet bedre til at styre økonomien,« siger Steffen Thirstrup.

Dermed har den enkelte læge også mindre indflydelse på, hvilken medicin patienten skal have, og dermed også mindre indflydelse på det samlede forbrug.

»I takt med de centrale behandlingsvejledninger og samtidig med, at de enkelte afdelinger er bundet op af kontrakter for, hvor mange penge de må bruge, har den enkelte læge mindre at skulle have sagt. Sortimentet er skrumpet ind, så der ikke længere er frit valg på alle hylder. Lægerne kan muligvis føle sig begrænset, men der er stadig mulighed for at dispensere for vejledningerne. Man kan også vende det om og sige, at forholdene tidligere var for løsslupne, og det kunne lægerne åbenbart ikke styre. Derfor var den frie ordinationsret måske lidt for fri,« siger Steffen Thirstrup.

Han vurderer, at med et stigende antal ældre danskere og flere med kroniske sygdomme vil det ikke give færre udgifter fremover, men derimod en lille vækst som set i det seneste år.

Øget aktivitet
Ifølge Jørgen Clausen, cheføkonom i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, var de store stigninger i løbet af 00’erne forbundet med øget aktivitet i sundhedsvæsnet og ikke mindst kræftpakkerne. 

»Der blev altså behandlet flere patienter, og derfor er der vel tale om, at der er indhentet en form for efterslæb. Den nuværende udvikling, som næsten er stagnation, skyldes bl.a. den prisaftale, som industrien i 2009 indgik med regeringen om, at medicinpriserne blev reduceret med fem pct. frem til og med 2012. Desuden har patentudløb inden for en række områder som eks. aromatasehæmmer til behandling af brystkræft (Arimidex, Femar og Aromasin), bicalutamid til behandling af prostatakræft (Casodex) eller mycophenolsyre ved transplantationer (Cellcept) givet større konkurrence, og så har ikke mindst arbejdet i RADS gjort sit for at bremse væksten,« siger Jørgen Clausen.

Patentudløb og øget konkurrence er en del af markedets vilkår, men industrien er mere bekymret, når det kommer til villigheden til at tage imod nye lægemidler. 

»Det er bekymrende, når nye lægemidler enten via RADS eller Medicintilskudsnævnet får begrænset adgang til markedet, fordi det ikke bliver vurderet, at lægemidlerne kan så meget ekstra. Men alle lægemidler bliver forbedret via små skridt i den rigtige retning, og hvis den udvikling bliver bremset, mister industrien incitamentet til at forske og udvikle. Og det er i ingens interesse,« siger Jørgen Clausen, der forventer yderligere stagnation i udgifterne de kommende år.

Enormt fokus på udgifter
Flemming Sonne er direktør i Amgros, og han mener, at der har været et enormt fokus på udgifterne de seneste år.

»Patienterne skal stadig have den bedste behandling, men fra alle kanter har der været et fokus på, hvordan behandlingen kan gøres billigere,« siger han.

Gruppen af de 25 største — rent økonomisk set — lægemidler er vokset med otte pct. modsat den generelle vækst på to pct., og når Flemming Sonne sammenholder det med, at antallet af definerede døgndoser er steget fra 141.000 i 2010 til 149.000, så er det udtryk for, at der købt billigere ind, og konkurrencen er blevet bedre.

»Der er stadig meget liv i gruppen af de store lægemidler, og mange af de lægemidler vil blive ved med at vokse helt berettiget, og så må vi via RADS finde områder, hvor vi kan finde besparelser, så der samlet ikke sker de vilde vækstrater, som vi så for få år siden,« siger Flemming Sonne, der forklarer, at udgifterne til medicin de to første måneder af 2012 ligger lidt over det forventede, men at forventningen til 2012 vil ligge på en stigning på ca. to pct.

»Jeg er ikke i tvivl om, at lægerne bruger de bedste lægemidler til de patienter, de står over for. Der er et generelt fokus på at være omkostningsbevidst — også for den enkelte læge, og det skal jo bare fortsætte. Der skal være plads til at bruge de nye produkter, men effekten skal hele tiden vejes op mod prisen,« siger Flemming Sonne.