De seneste tre uger uger har været hektiske for læge Maja Holt Højgaard. Ved siden af sit fuldtidsarbejde som mellemvagtlæge på Bispebjerg Hospital og sin rolle som mor til to børn har hun været en af frontfigurerne i græsrodsnetværket Uden Tavshedspligt, der i den seneste tid har rejst en debat om sexisme i lægestanden.

Netværket har iværksat en underskriftsindsamling, og indtil videre har over 1.000 læger og lægestuderende skrevet under på, at de ønsker et opgør med et system, hvor de ikke kan sige fra over for grænseoverskridende opførsel, fordi de frygter for karrieren. Men netværket er også lykkes med at få sexisme i lægestanden sat på dagsordenen i flere landsdækkende aviser, i fagblade og ugeblade og i tv-indslag.

Overrasket over succesen

Selvom medieaktiviteter var et planlagt led i netværkets strategi, er den store eksponering alligevel kommet lidt bag på aktivisterne.

»Vi gik og krydsede fingre for, at bare ét medie ville tage historien, men lige pludselig tog det fart, og så blev det større, end vi havde turdet håbe på. Både TV2 og Jyllands-Posten bragte en artikel, og samme dag ringede TV2 og DR og spurgte, om de måtte komme med en sendevogn og lave et indslag til nyhederne samme aften,« fortæller Maja Holt Højgaard, der tog imod den første sendevogn kl. 11 og den næste kl. 13.

»Så kunne jeg lige nå at give mine børn frokost indimellem, for min mand var i skrive-skjul i et sommerhus netop den weekend,« fortæller hun.

Tv-debuten tog hun i stiv arm, for som hun siger:

I sidste uge havde vi møde med regionsrådsformændene, hvor vi kom med forslag til, hvad der kan gøres på regionalt plan

»Vi læger er jo skolet i at løse det problem, vi står overfor.«

Så da kameraerne begyndte at rulle, gik Maja Holt Højgaard i ‘handlingsmode’:

»Så forholdt jeg mig bare til den person, jeg stod overfor, og resten gav sig selv. Journalisten har jo ansvaret for at vinkle historien og få det materiale, der skal bruges, så jeg koncentrerede mig bare om at tale i et klart og let tilgængeligt sprog. Egentlig var det ikke meget anderledes end at tale med patienter, hvor det også gælder om at gøre sig umage med formidlingen.«

I medierne har Maja Holt Højgaard delt sin egen historie, som stammer fra de to første måneder af hendes kliniske basisuddannelse.

Her oplevede hun, at tre læger i tre forskellige situationer svarede på spørgsmål, hun stillede, med et tilbud om at sidde på skødet. Det efterlod hende med en følelse af at blive nedværdiget i sin rolle som læge.
Efterfølgende har hun også oplevet kolleger få sexistiske bemærkninger, ligesom hun i regi af netværket Uden Tavshedspligt har været med til at indsamle anonyme historier fra kolleger.

Det er blevet til en samling af vidnesbyrd, som kalder på handling, mener hun.

Stor støtte fra kollegerne

Maja Holt Højgaard er tidligere socialdemokratisk medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden igennem seks år og er engageret i det lokalsamfund, hun bor i. At tale i politiske budskaber er med andre ord velkendt for hende, men det er en landsdækkende medieeksponering ikke.

Derfor var hun også lidt spændt på at møde ind på sin første nattevagt efter at have løftet sløret for det, hun betegner som ’et tabu i lægestanden’.

»At bryde tabuer kan fremkalde mange forskellige reaktioner, og derfor var jeg selvfølgelig usikker på, hvilken reaktion jeg kunne forvente fra mine kolleger. Men jeg har oplevet en utrolig stor opbakning og anerkendelse for det arbejde, vi gør. Måske handler det også om, at jeg har sat min egen person i spil ved at gå ud og fortælle om mine personlige oplevelser med sexisme på arbejdspladsen. Det havde måske været anderledes, hvis jeg havde været ude og tale for en sag, der alene havde principiel karakter,« siger hun.

Parat til at betale prisen

Maja Holt Højgaard mener, at der blandt læger hersker en frygt for at få ødelagt sit ry, hvis man står frem og fortæller om sine oplevelser med sexisme. Derfor håber hun, at den store bevågenhed, sexismedebatten har haft, vil gøre det nemmere at tale om grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen fremover.

»Vi skal derhen, hvor man har tillid til, at ens leder vil reagere relevant, hvis man udsættes for krænkende adfærd. At der vil blive taget hånd om sagen, så en person med krænkende adfærd bliver stoppet. Kun på den måde undgår vi, at der bliver opbygget en kultur af sexisme og magtmisbrug på en afdeling,« siger hun.

Da hun besluttede sig for selv at stå frem, var det med en bevidsthed om, at hendes offentlige engagement i sexismedebatten kan sætte en stopper for hendes egne ambitioner.

»Man har sin ytringsfrihed, men man har ikke ret til, at andre mennesker bryder sig om det, man siger, så selvfølgelig er jeg da bekymret for, om min rolle i Uden Tavshedspligt vil påvirke mine chancer for at få en hoveduddannelsesstilling. Jeg vil gerne være kirurg, og en del af de historier om magtmisbrug, vi har set, kommer netop fra kirurgiske specialer. Derfor kan jeg da godt være bekymret for, om der sidder nogen derude, der ikke synes om den dagsorden her. Den bekymring kan jeg nok ikke slippe, før jeg er godt på vej i et hoveduddannelsesforløb,« siger hun.

Videnscenter på ønskesedlen

Selvom den kirurgiske dør skulle gå hen og lukke sig for Maja Holt Højgaard, vil hun ikke ærgre sig, for hun er stolt over, hvor meget der er sket. Hun påpeger, at der i dag er en erkendelse af, at der foregår sexisme – også i lægestanden.

Det er ikke længere til diskussion, og derfor kan man nu bruge kræfterne på at finde ud af, hvordan man løser problemet.

»I sidste uge havde vi møde med regionsrådsformændene, hvor vi kom med forslag til, hvad der kan gøres på regionalt plan. Et af forslagene er at oprette et videncenter for sexisme og andre magtudøvende midler. Videnscentret skal fungere som et rådgivende organ, hvor medarbejdere og ledere kan hente hjælp, hvis de er usikre på, hvad der er det rigtige at gøre, og hvem der er de rigtige at kontakte i en given sag. I netværket arbejder vi lige nu med at skræddersy løsninger til de forskellige aktører, der kan være med til at gøre en forskel,« fortæller hun.