Hver femte patient med knoglemarvskræft har haft symptomer på sygdommen i over et år, inden den rette diagnose bliver stillet. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt patienter med knoglemarvskræft, som patientforeningen Dansk Myelomatose Forening for nylig har gennemført i samarbejde med professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital. »Undersøgelsen viser behovet for mere fokus på opsporing af denne alvorlige sygdom,« siger Niels Abildgaard, der fortæller, at knoglemarvskræft er forbundet med knogleskader, nyresvigt og andre alvorlige skader, som kan være permanente og...
