Marianne Ewertz traf en dag en kontroversiel beslutning. Hun, der er professor og specialeansvarlig overlæge ved onkologisk afdeling R på Odense Universitetshospital, havde en patient på 78 år, som var blevet opereret for brystkræft. Patienten var i øvrigt frisk og fik ingen medicin. Ud over operationen ville det eneste, der kunne hjælpe patienten, være kemoterapi. Det fortalte Marianne Ewertz sin patient, samt hvilke bivirkninger det ville have. Men ofte bliver den mulighed ikke tilbudt en så gammel patient, og patienten...

Cheflægen blev patient på sit eget hospital INTERVIEW: Da daværende cheflæge på Skejby Sygehus, Kristjar Skajaa, blev syg, gik han direkte til de kolleger, der kunne hjælpe ham, og sammensatte selv sit udredningsforløb.
Skriv en kommentarDanmark har det højeste antal nye kræfttilfælde i Europa Vi har den højeste kræftincidens i Europa, og en høj dødelighed, mener det europæiske kræfselskab ESMO. Kræftens Bekæmpelse er skeptisk over for tallene.
Skriv en kommentarGenetisk gennembrud på patologisk afdeling Efterspørgslen på dna-analyser inden for patologien er på få år vokset kraftigt, og de fleste patologiafdelinger har nu molekylærbiologer ansat til at diagnosticere kræftsygdomme.
Skriv en kommentar
Leukæmimedicin ligestilles i ny vejledning fra RADS
RADS godkender ny vejledning for behandling af kronisk myeloid leukæmi.
Skriv en kommentarAlvorligt kræftsyge børn har den længste vej til behandling Når børn får kræft, er symptomerne ofte vage og anderledes end hos voksne. For en fjerdedel af børnene tager forløbet fra symptom til behandling for kræft over tre måneder
Skriv en kommentar
Senfølger får en central plads i Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan V Det stigende antal kræftpatienter, der lever med senfølger efter deres sygdom, er i fokus i Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan V. Det glæder leder af forskningscenter for senfølger af kræft, der mener, at senfølger hører til i det specialiserede sundhedsvæsen.
Skriv en kommentar
Ny metode til at screene for livmoderhalskræft hæver screeningsintervallet fra tre til fem år Når kvinder i alderen 30 til 59 år fremover screenes for livmoderhalskræft, vil alle prøver blive undesøgt for HPV-virus. Med denne metode bliver potentielle celleforandringer opdaget meget tidligt, og derfor kommer screeningen hvert femte år i stedet for hver tredje.
Skriv en kommentar
Stort internationalt studie: Adjuverende pembrolizumab øger den sygdomsfrie overlevelse ved blærekræft Adjuverende pembrolizumab kan på samme måde som adjuverende nivolumab forbedre den sygdomsfrie overlevelse for patienter med blærekræft. Det bliver formentlig en del af behandlingen til højrisikopatienter med blærekræft, men vi bør måske gå til behandlingen på en helt anden måde, siger overlæge.
Skriv en kommentar
Aarhus-kræftskandale: Politiets efterforskning er stadig i gang To personer er fortsat sigtet i sagen, der knytter sig til kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital. Politiet har brug for mere tid til efterforskningen, lyder det nu fra anklageren.
Skriv en kommentar
Jonas Egebart: Kræftplan V skal inddrage patienten aktivt i behandlingsforløbet Hvad er vigtigt for dig som patient, er et spørgsmål, som oftere skal stilles til landets kræftpatienter, mener Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart.
Skriv en kommentar
Ny forskning: Historisk lav forekomst af livmoderhalskræft Ny undersøgelse viser en historisk lav forekomst af livmoderhalskræft blandt danske kvinder. Succesen kan tilskrives en kombination af vaccinationer, screeninger og flere andre faktorer, forklarer professor emerita Elsebeth Lynge, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
1 kommentar