Debatten præges af forvirring og uvidenhed Det er glædeligt, at der er kommet en så klar udmelding fra Etisk Råd omkring eutanasi, og det ville være endnu mere glædeligt, hvis kolleger landet over ville læse rapporten, så yderligere begrebsforvirring kan undgås

JA I SANDHED er morfin noget underligt noget. De praktiserende lægers formand, Jørgen Lassen, citeres for det i Dagens Medicin nr. 34/03.

Hele debatten omkring aktiv dødshjælp bærer præg af forvirring omkring definitioner og begreber, ukendskab til rationel smertebehandling og i særdeleshed et ukendskab til den indsats, der kan gøres over for lidende kræftpatienter i den sidste tid.

Morfin har længe været ?den gyldne standard?, når det gælder behandling med stærke smertestillende midler. Morfin er godt til mange kræftsmerter og mindre godt til andre. Smertens biologi og karakter er derfor af afgørende betydning for, hvilken behandling man skal iværksætte. Ofte vil anvendelsen af hjælpestoffer som antidepressionsmedicin eller epilepsimidler kunne reducere behovet for morfin.

HVOR DER ER knoglespredning af kræftsygdommen, er der ikke særlig god effekt af morfin i sædvanlige doseringer. Men anvendelsen af stråleterapi suppleret med hjælpestoffer, binyrebarkhormon eller lokalbedøvelse i regionen kan give disse patienter en tålelig tilværelse. Disse medicinske tiltag skal naturligt suppleres med tilbud om afklaring af andre problemstillinger, som patient og pårørende er optaget af. Her kan der være behov for psykologbistand, fysioterapi og/eller socialrådgiver.

Når patienter har modtaget morfin gennem et stykke tid, opstår der tolerans. Det giver sig udslag i, at dosis af morfin skal øges for at få den ønskede virkning. På samme måde opstår der tolerans over for de centralt udløste bivirkninger af morfin som træthed og vejrtrækningspåvirkning. Patienter, der er optrappet i morfin gennem uger, har således ikke tendens til påvirkning af åndedrætsfunktionen, selv ved relativt store enkeltdoser af morfin. De skal med andre ord have en massiv overdosering for at opnå denne (utilsigtede?) bivirkning ? en overdosering, som ikke kan retfærdiggøres alene i ønsket om smertedækning.

I DE SITUATIONER, hvor smertebehandling ikke synes at have effekt, og hvor angst for f.eks. kvælning er fremherskende, kan lindrende søvn ? palliativ sedering ? komme på tale. Heller ikke i disse situationer er forkortelse af livet et mål i sig selv. Sederingen skal ikke være dybere, end at patienten kan vækkes ? således er der altså tale om en reversibel medicinering. Denne sedering er kun aktuel inden for de absolut sidste døgn (uger) af livet og er i sig selv ikke det, der forkorter livet, da vejrtrækningsbesvær (respirationsdepression) ikke ses. Patienten vil dø af sin grundsygdom, af manglende ernæring og øvrige tilstødende ?komplikationer?.

DET ER GLÆDELIGT, at der er kommet en så klar udmelding fra Etisk Råd omkring begrebet eutanasi (et enigt råd siger nej til aktiv dødshjælp, red.), og det ville være endnu mere glædeligt, hvis kolleger landet over ville læse rapporten, så yderligere begrebsforvirring kan undgås.

Det er ligeledes glædeligt, at indsatsen over for patientgruppen oprustes i disse år med etablering af palliative team i flere amter. Det er helt åbenbart, at nøgleordene er uddannelse, uddannelse og uddannelse.

Jakob Sørensen, Overlæge, Palliativt team Fyn

Skriv kommentar