Dyrlæge Knud Steensborg måtte ty til til desperate midler, da han fik konstateret en halv cm stor sten i det rør, der går fra nyren til blæren. Ifølge Nyhedsavisen fik dyrlægen besked fra Århus Sygehus om, at der var to måneders ventetid på at få skudt stenen i stykker, men smerterne var så ulidelige, at Knud Steensborg fandt en alternativ behandling.
Fra sin egen dyrlægepraksis vidste han, at det rigtige foder kunne afhjælpe den slags nyre nyreproblemer. Derfor satte han sig selv på en hundemadskur. I to måneder spiste han derfor kun hundemad med vand og lidt sukker på toppen – morgen, middag og aften.
To måneder senere, da Knud Steensborg skulle ultralydbehandles, viste forundersøgelsen, at nyrestenen var forsvundet. Det eneste Knud Steensborg har tilbage er ifølge Nyhedsavisen en stille undren over, at læger ikke tager menneskers kost mere alvorligt.