Amterne og landets sundhedsmyndigheder var bekymrede, da de i begyndelsen af det nye årtusinde skulle tage stilling til, om det nye monoklonale antistof trastuzumab (Herceptin) skulle tages i brug til behandling af kvinder med HER2-positiv brystkræft. Kliniske studier i kvinder med metastaserende brystkræft havde vist, at lægemidlet gav en signifikant højere responsrate (tumorsvind) og bedre et-års overlevelse end standardbehandling med kemoterapi. Derfor ønskede onkologerne at tage trastuzumab i brug hurtigst muligt. Men prisen var høj, og de også dengang økonomisk...