25-årig læge opfinder ny behandling af hjertestop

25-årig læge opfinder ny behandling af hjertestop Læger skal droppe frygten for erhvervslivet, mener Habib Frost, der har kombineret sin lægeuddannelse med en karriere i erhvervslivet for at udbrede sin opfindelse, som har potentiale til markant at forbedre overlevelsen efter hjertestop.

Med en cola zero i hånden og en lille sort mappe under armen dukker Habib Frost op i receptionen ved COBIS – Copenhagen Bioscience Park på Nørrebro.

Turen går nu hurtigt gennem den store grå bygning med de massive glasfacader ned mod et af stedets utallige mødelokaler, og her hiver Habib Frost straks sin Macbook frem og begynder sin Powerpoint-præsentation.

Der er meget at præsentere, og hvert slide er da også indøvet til præcision.

På kun to et halvt år er 25-årige Habib Frost gået fra at være medicinstuderende til stifter og direktør i virksomheden Neurescue, der har opfundet en ny behandling af verdens hyppigste dødsårsag, hjertestop.

Tidligere på året blev han af Berlingske kåret til at være ’livsvigtigt talent’ og vurderet til at have en unik idé, der har et markedspotentiale i milliardklassen, og i sidste uge vandt han iværksætterkonkurrencen Guldæg 2016. Den gode iværksætter-idé har også fået Hjerteforeningen til åbent at erklære sin støtte til en lille privat virksomhed.

Tingene har på kort tid taget fart for den unge mand, der i 2014 blev læge som 23-årig.

Habib Frost så gerne, at innovationen i højere grad blev en integreret del af medicinuddannelsen, og at der ikke var så stort et fokus på speciale-ræset. I dag glæder han sig over sit ekstremt fleksible arbejdsliv og over at beskæftige sig med noget, der virkelig kan gøre en forskel for mange mennesker. Men det begyndte som en tragisk opdagelse.

Den praktiske lærestreg

Da Habib Frost som studerende var med i akutlægebilen i København under et klinikophold, gjorde han sig en vigtig erfaring.

Her så han på én dag både en fire mdr. gammel pige og en kvinde i 30’erne, der fik hjertestop. Begge stod ikke til at redde, og det gjorde et stort indtryk på Habib.

»Fælles for begge hjertestop var, at de ikke havde effekt af de elektriske stød. Men de fleste ser ikke hjertestop så mange gang i træk, at det går op for dem, at vores nuværende behandling faktisk ikke virker særlig godt på en stor del mennesker, på trods af at vi er hurtigt ude,« siger Habib Frost.

Han understreger, at vi i dag har en rigtig god plan A, som medfører, at vi genopliver folk med hjertestop, og den plan skal udbredes. Men samtidig, at vi i øjeblikket mangler en effektiv plan B til de mange mennesker, hvor elektrisk stød bare ikke er nok.

Oplevelsen motiverede den 22-årige medicinstuderende, der sideløbende med studiet begyndte at grave sig ned i problemstillingen.

»Normalt er jeg typen, der gerne læser den korte og præcise bog to gange i stedet for den lange. Men i den her situation læste jeg alt, hvad jeg overhovedet kunne finde af litteratur på nettet og fra biblioteket, så jeg kunne komme med løsningsforslag,« siger Habib.

Og løsningen ligger nu ca. to et halvt år senere på bordet foran ham i form af en aflang controller fastgjort til et 2 mm tyndt kateter. Med store armbevægelser demonstrerer Habib sin opfindelse, så man næsten kan se julelys i øjnene på ham.

Det lille kateter føres af behandleren op gennem et lille nålestik i lysken, indtil controlleren selv meddeler, om enden af kateteret befinder sig i aorta lige under hjertet. Her udspiles en lille ballon i åren, som spærrer for blodforsyningen. Dermed målrettes blodforsyningen omkring overkroppen i en hjertestopssituation, så hjertet og hjernen får mest blod, mens underkroppen afskæres, en teknik lånt fra aorta-kirurgien.

På den måde kan både chancen for en reaktion på stød forbedres og risikoen for hjerneskader formindskes, inden patienten kommer ind på hospitalet, og dermed er udstyret både tilegnet patienter med hjertestop inde på og uden for hospitalerne og patienter med kritiske blødninger.

I en hjertestopssituation går blodtrykkene til næsten nul, og hjertemassage kan kun erstatte ca. 25 pct. af blodforsyningen, hvorfor stød ikke altid virker, og hjerneskader kan opstå.

Mens det i dag kun er 1 ud af 10 af alle hjertestop, der overlever til udskrivelse, håber Habib Frost at mangedoble det tal med Neurescue. Han fremviser en video, der trin for trin gennemgår proceduren.

Pilfinger

Habib Frost sprang 7. klasse over og begyndte i gymnasiet som 14-årig. På medicinstudiet var han særligt interesseret i anæstesi, kardiologi og hjertekirurgi, men ræset om at få gode cv inspirerede ham til at skabe sin egen vej, og når han var ude i klinik, lagde han mærke til detaljerne.

»Jeg så droppumpers og bed mærke i deres membraner, lagde mærke til, hvordan longline katetre kunne føres op i kroppen, og mine idéer er inspireret af de helt praktiske erfaringer fra min kliniktid,« fortæller Habib Frost, der som lille fik at vide af sine forældre, at han ikke måtte pille for meget ved tingene, for han skilte dem altid ad.

’Pilfinger’ og ’Klogehoved’ var hans kælenavne.

I dag er det indviklede ord og vendinger såsom ’innovationen transcenderer forskningen’ og ’min opvækst var faktisk meget entreprenant’, der falder på stribe i en ivrig og passioneret ordstrøm, men ikke på den der prætentiøse måde, tværtimod.

Det er bare lidt, som om ordene er blevet en naturlig konsekvens af, at Habib i hele sit relativt korte liv har slugt faglitteratur af ægte interesse og ikke kan undgå at udstråle, at han er essensen af videbegærlighed.

Det er nu et strømlinet businessmiljø, der danner rammen om den unge iværksætters liv, men til daglig bor han i et kollektiv på Amager. Hvis det nogle gange bliver lidt for koldt og gråt, kan han godt finde på at smutte ned på en iværksættter-café rundt om hjørnet, hvor der er et lidt mere flippet og farverigt opfindermiljø, fortæller han.

»Jeg laver mine dyreforsøg i Aalborg, og vi bygger udstyret i Sverige og Irland, så den der ‘opfinderfølelse’ finder vi desværre ikke i COBIS, som er en kontorbygning,« siger Habib Frost, der er iført stramme sorte bukser og en hvid skjorte, og som har købt seks mere af hver, fordi det simpelthen bare passer til enhver lejlighed — også når han er på udlandsrejser til møder, ophold og konferencer, som sidste år udgjorde fem mdr. af året.

Bliver ved, til det lykkes

Men det er det praktiske opfinder-gen, der har forfulgt ham gennem hans barndom. Og netop da snakken falder på hans barndom, må Habib gribe til korset og ringe til sin far, for det er nu mest produktet og forretningen, han er vant til at præsentere.

Habibs far tager heldigvis telefonen med det samme. Der er mange minder og episoder om lille Habib, som han gerne vil hjælpe ham med at give til journalisten.

»Tak tak, nu lægger jeg altså på, far, nej, det er lige meget med datoer, jeg ringer igen senere,« siger Habib.

»Vi er begge ret intense,« griner han, da han endelig får lagt på.

Faderen har haft mere end 10 forskellige erhverv — bl.a. har han været både mekaniker, kommunalpolitiker og karatelærer, og i familien går man ikke i seng, før man har løst det problem, man sidder med.

Det gjaldt både, når Habibs far skulle reparere en bil og blev ved med at arbejde og finde på mekaniske variationer, eller hvis en karate-kata skulle perfektioneres inden fint besøg fra Japan.

Så stod han op midt om natten og øvede.

»Den tilgang har jeg arvet fuldstændig, måske sammen med den praktiske snilde. Jeg kalder den Gas og Vandmester, lappeløsninger på stedet — tilgangen, hvor man typisk har to reservedele, der normalt ikke hører sammen, og så får man dem til at gøre det, der skal til. Gennem min barndom har jeg samtidig lært, at man bliver ved og ikke giver op, før man har afsøgt alle muligheder,« siger Habib Frost.

Det lille apparatur på bordet er da også resultatet af over 200 variationer.

Læste, da han var fire år

Barndomshjemmet i Sydhavnen, hvor Habib voksede op med sin far, mor og en bror og søster, tilskyndede også Habib til at dyrke sin trang til at lære nyt.

Han kunne læse allerede i tre-fire-årsalderen og begyndte at tale engelsk nogenlunde samtidig, for det var også vigtigt. Kærligheden til science fiction-film og ikke mindst teknologi fyldte så meget, at familien kørte helt til Tyskland, da den første iPad kom på markedet, for at være nogle af de første, der fik den.

Er der noget, man ikke ved eller ikke kan, så lærer man det. Eller kontakter en, der kan finde ud af det. Sådan tænker Habib Frost, der ikke har noget imod at føle sig utilstrækkelig. Tværtimod sørger han for altid at placere sig selv i rum og sammenhænge med mennesker, der ved mere om noget end ham selv, så han kan lære noget nyt. Bestyrelsen i Neurescue består derfor af mennesker med vidt forskellige baggrunde.

Habib Frost har selv taget kurser om virksomhedsstrategi på CBS og i Device Development i Lund.

»Hvis du er den i rummet, der ved mest om noget, så sidder du ikke det ikke rigtige sted. Man må ikke være bange for at være omkring folk, der ved mere på de områder, som du skal bruge til noget. Du har bare at føle dig utilstrækkelig! Hvis du ikke prøver, rækker ud og ringer til de mennesker, der har den viden, du mangler, så sker der ikke noget,« siger Habib Frost og oplister nogle af de vidt forskellige discipliner, man skal mestre såsom bogføring, strategi, forhandling, ledelse, videnskab, dyreforsøg, prototyping, mekanisk design, ballonspecifikationer, elektroteknik, patenter, jura, public speaking osv.

Et massivt skifte

Og hvor Habibs Frosts powerpoints i begyndelsen kun indeholdt vigtige videnskabelige pointer, figurerer der nu mange sætninger med ord som ’money valuation’ og ’exit opportunity’. At kunne appellere til erhvervslivets interesser er ekstremt vigtigt for at udbrede Neurescue og noget, som for Habib Frost er tillært.

»Jeg var nok lidt naiv i begyndelsen og troede, at det var nok at præsentere, hvor godt og livsvigtigt produktet var. Men jeg lærte hurtigt, at det i den her benhårde Life Science-verden er en indforstået selvfølge, at tingene redder liv. Det, der gælder, er, om det kan sælges,« siger han og peger på ting, han aldrig før kunne finde på at skrive, før han tog kurser i erhvervslivets tænkning og lærte om økonomi, strategi og udbyttemaksimering.

Et skifte, der har sat mange tanker i gang hos den unge læge, der nogle gange har haft svært ved at bygge bro mellem sundhedsvæsenets mere følelsesbetonede tænkning og erhvervslivets til tider kyniske tilgang til tingene, som ifølge ham er en nødvendighed.

»Læger har rigtig nemt ved at kaste mudder efter erhvervslivet, og vi ser nogle gange ned på private midler, hvilket virkelig var et wakeup-call for mig at finde ud af. Hvis det ikke var for samarbejdet mellem læger og erhvervslivet, ville ingen af vores behandlinger nogensinde blive udbredt. Idéen kommer ikke til nogens bedste, hvis den bare ligger i en skuffe, eller det kun er fem klinikere, der bruger den i praksis,« siger Habib Frost og fortsætter:

»Når jeg skal lave et nyt apparatur, har jeg brug for de målrettede midler. Jeg kan ikke udvikle nye plastmaterialer eller apparaturer ude på hospitalerne eller i kommunerne, for det offentlige har ikke produktionerne, og det kan nogle gange være svært for folk at forstå. Det er synd, at begge parter ser ned på hinanden.«

Habib Frost opfordrer derimod flere læger og ikke mindst medicinstuderende til at kaste sig ud i iværksætterprojekter.

»Som medicinstuderende har man et meget godt fundament, og vi sidder som faggruppe inde med værdifuld viden, som åbner op for at finde nye behandlinger. I lægeverdenen skal vi have folk, der behandler på højeste niveau og holder fanen højt, men det er vigtigt, at der også er nogle, der som tør gå imod strømmen og sætte spørgsmålstegn ved tingene. Det har altid været en af mine kvaliteter, at jeg eksperimenterer og tænker ud af boksen,« siger Habib Frost, der ikke fandt noget naturligt sted at gå hen med sin idé og derfor startede sit eget projekt op.

Barrierer for nytænkning

Paranoiaen over for at målrette sig mod et speciale under medicinuddannelsen har dog været en barriere for ham, som han skulle overvinde på sin vej mod succes.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at medicinstuderende i dag alt for tidligt tvinges ind i en silo og til blindt at rette sig mod et mål på grund af hård konkurrence om at få et populært speciale, hvilket skader nytænkningen. Jeg følte selv et stort pres for tidligt at vælge til og fra,« siger Habib Frost.

Han ser også gerne et tredje ben på medicinuddannelsen, som er kombinationen af de praktiske klinikforløb og forskningen, nemlig innovationen.

»Hvor man i basalforskningen bliver nødt til at hellige sig ikke at have låst sig fast på, hvilket resultat der skal komme ud af det, så skal man med innovationen på forhånd beslutte sig for, hvilket problem man vil løse, og så mixe og matche, indtil man når målet. Det så jeg gerne, at unge læger fik mulighed for at bruge noget tid på. Hvor det i dag måske bliver set som lidt useriøst at have erfaring fra mange forskellige specialer, kunne det være spændende at lade de studerende kigge på et meningsfyldt problem i en periode og kombinere viden fra forskellige specialer,« siger Habib Frost.

Skriv kommentar