Overlæger efterlyser evidens for genoptræningsiver

Overlæger efterlyser evidens for genoptræningsiver Danske Fysioterapeuter vurderer, at der er behov for 300.000 genoptræningsplaner, og det tal er grebet i luften, mener overlæger i ortopædkirurgi. Forskning viser tværtimod, at traditionel rehabilitering af knæ- og hoftepatienter kun har effekt for de svageste, siger de. Fysioterapeuternes formand mener, at overlægerne »leger med folks førerlighed og helbred«

Virkningen af genoptræning er på ingen måde tilstrækkeligt undersøgt til, at halvdelen af landets patienter bør have krav på en genoptræningsplan, mener overlæger på Århus Universitetshospitals ortopædkirurgiske afdeling.

Reaktionen kommer oven på Danske Fysioterapeuter og Gigtforeningens kritik i medierne af udviklingen på genoptræningsområdet, der ifølge dem »tilsyneladende er gået helt i stå« med 89.000 genoptræningsplaner årligt. Organisationerne mener, at de kun 40 pct. af knæ- og hoftepatienterne og 16 pct. af kræftpatienterne, der får tilbudt en genoptræningsplan, er alarmerende lave tal. Danske Fysioterapeuter vurderer, at det reelle behov nærmere er 300.000 planer om året, hvilket overlægerne finder fuldstændig uden forskningsbaseret grundlag.

»Det tal er helt udokumenteret. Genoptræningsplaner er fuldstændigt unødvendige for langt de fleste patienter. Det er måske kun de 20 pct. svageste, der virkelig får brug for det. Resten kan klare sig med den træning, de får i forbindelse med indlæggelse,« siger Kjeld Søballe, overlæge og professor i hoftekirurgi.

Ingen signifikant forskel
Han henviser til et aktuelt forskningsprojekt af 400 knæ- og hofteproteseoperede fra Holstebro Sygehus. Forskningsresultaterne, der bliver offentliggjort i løbet sommeren, dokumenterer, at simpel træning inden indgrebet, et element i accellerede patientforløb, overflødiggør genoptræning efter operationen for mindst 50 pct. af patienterne. Den helbredsbetingede livskvalitet var endda gennemsnitligt 10 pct. højere for alle hofteopererede end for baggrundsbefolkningen efter tre måneder og året ud – uden at patienterne have modtaget fysioterapi.

Senest konkluderede statusartiklen ’Genoptræning efter total knæalloplastik’ i Ugeskrift for Læger desuden, at der ingen evidens forelægger for hverken form eller genoptræningens effekt i sig selv. En gennemgang af fem international undersøgelser viste, at ingen af studierne kunne påvise en signifikant forskel på patienter med og uden genoptræning efter et år. De to af studierne viste kun en kortvarig »lille til moderat virkning på bevægelighed, gangfunktion, og livskvalitet« tre måneder efter knæoperationen.

Anders Odgaard, knækirurgisk overlæge på Århus Universitetshospital, mener derfor, at Danske Fysioterapeuter med sit tal på 300.000 patienter, vurderer på et felt, der slet ikke er gennemforsket.

»Der er intet grundlag for at begynde at poste yderligere millioner i genoptræning. Der er ingen grund til at tro, at vores patienter med sikkerhed får det bedre. Genoptræningsplanerne skal udarbejdes efter et lægefagligt skøn, og det er fuldstændig absurd at sige, at så mange patienter alene ifølge lovgivningen har krav endsige brug for genoptræning ved en fysioterapeut. Langt de fleste kan selv varetage den i hjemmet,« siger Anders Od-gaard.

Ortopædkirurgisk afdeling i Århus kan tilmed fremvise, at selvom de kun visiterer otte pct. af deres knæpatienter til genoptræning, har de den samme høje patienttilfredshed og bedrede knæfunktion i årsrapporten for knæalloplastik som i Københavnsområdet, hvor traditionelt alle patienter visiteres.

Danske Fysioterapeuwters formand, Johnny Kuhr, mener, at overlægernes skepsis over for øget genoptræning er ubegrundet og risikabel for patienterne.

»De leger med folks førlighed«
»Det er et meget alvorligt ansvar, de tager på sig. At gå ud på så smalt et grundlag er dybest set at lege med folks førlighed og helbred,« siger han.

Johnny Kuhrs vurdering af behovet baseres på en multiplicering af særligt de store grupper af ortopædkirurgiske, neurologiske, hjerte/kar- og kræftpatienter, der traditionelt har brug for en genoptræningsindsats, forklarer han.

»De 89.000 genoptræningsplaner lyder ikke, som hvad der sandsynligvis er brug for. Selvfølgelig skal alle ikke have en genoptræningsplan, men vi må antage, at en væsentlig del skal. På baggrund af den generelle viden på området mener vi, at træning og tidlig træning er helt afgørende for at genvinde muskelstyrke, balance og fuld funktion,« siger Johnny Kuhr og peger på, at deres opmærksomhed på øget genoptræning særligt kommer af dårlige patienterfaringer.

»Patientforeningerne oplever rigtig mange, der slet ikke er blevet vurderet, og ikke kan genkende at være blevet spurgt om behovet for en genoptræningsplan af lægen. Et hovedproblem er derfor, at der for mange slet ikke bliver taget stilling,« siger Johnny Kuhr.

Støtter sig til forskning
Han fastslår i vurderingen af genoptræningsbehovet, at han støtter sig til en massiv grundforskning, der taler for en høj effekt, selvom han medgiver, at enkelte indgreb kan have mindre brug for genoptræning end andre.

Enigheden synes dog udtalt, når snakken falder på behovet for mere specialiseret forskning i rehabilitering. Johnny Kuhr mener, der endnu ikke findes tilstrækkelig med evidens for, hvad der er behov for rent trænningsmæssigt, og overlæge Kjeld Søballe påpeger mangelfulde kriterier som den største hæmsko for genoptræningsområdet.

»Vi får mange henvendelser fra patienter, der vil have en genoptræningsplan, uden at vi altid mener, det er nødvendigt. Vi mangler nogle faste kriterier for, hvem der har behov og i hvilket omfang, og vi må indlede et samarbejde med fysioterapeuterne om flere forskningsprojekter, så vi kan få svar,« siger Kjeld Søballe.

Kilder

Skriv kommentar