Nye tal: Antallet af sygeplejersker i almen praksis dykket
»Generelt set har antallet af personale i almen praksis været stagnerende, og for sygeplejersker har det faktisk været nedadgående de senere år. Antallet ligger relativt langt fra, hvad man ville forvente i det nære sundhedsvæsen,« siger Peter Vedsted, professor og forskningsleder på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. - Foto: Joachim Rode

Nye tal: Antallet af sygeplejersker i almen praksis dykket Antallet af sygeplejersker i almen praksis er dykket siden 2012. Det kan man takke økonomiloftet for, mener PLO-formand. Professor peger på manglende politisk investeringsvilje og dårlig branding af almen praksis som forklaringer.

Økonomiloftet, der blev indført i 2011, begrænser de praktiserende lægers mulighed for at hyre støttepersonale på klinikkerne, og antallet af ansatte i almen praksis er derfor stagneret. Sådan lyder vurderingen fra PLO-formand Christian Freitag efter at have set en ny analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der opgør antallet af andre faggrupper i almen praksis.

»Det helt store signal fra den undersøgelse er, at vi ligger lavt i forhold til antallet af ansatte pr. læge, og at udviklingen ser ud til at være gået i stå. Det hører vi også fra vores medlemmer, og udviklingen gælder ikke kun sygeplejerskerne,« siger formand for PLO, Christian Freitag, der forklarer udviklingen med indførelsen af økonomiloftet:

»Det er jo klart, at når budgetterne bliver låst, er der ikke penge til at betale for flere ansatte,« siger han.

Flere hænder er nødvendige

Opgørelsen fra PLO dækker alt personale i praksis, der tilsammen udgør 5.149 medarbejdere fordelt på 3.724 årsværk. De største grupper er sygeplejersker og lægesekretærer, der tæller 1.974 sygeplejersker, eller hvad der svarer til 1.565 fuldtidsansatte, mens der er 1.149 uddannede lægesekretærer svarende til 912 fuldtidsstillinger.

Dansk Sygeplejeråd har lavet løbende årlige optællinger, der viser, at antallet af sygeplejersker er faldet med 149 siden 2012. Indtil da havde der ellers været en stigning af sygeplejersker hos de praktiserende læger. Og nedgangen i personale er en kedelig tendens, der kan udvikle sig til et alvorligt problem, mener Christian Freitag:

»Det bliver et problem i fremtiden. Hvis man vil indfri de politiske udmeldinger om, at almen praksis skal løse flere opgaver, er der også behov for flere hænder. Mange er i forvejen hårdt belastet, og der kommer kun flere og flere patienter til almen praksis. Derfor kan man kun løse belastningen ved at ansætte flere, der kan hjælpe de praktiserende læger,« siger han.

Manglende investeringsvilje

Ud fra tallene kan man ikke udlede, om nogle praksis har ansat andet personale til at tage sig af de opgaver, som sygeplejersken før i tiden tog sig af, for at spare penge. Men det er ikke tilfældet, vurderer Peter Vedsted, professor og forskningsleder på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han har siden 1990’erne undersøgt blandt andet antallet af ansatte i almen praksis, og der er en generel stilstand, lyder det.

»Generelt set har antallet af personale i almen praksis været stagnerende, og for sygeplejersker har det faktisk været nedadgående de senere år. Antallet ligger relativt langt fra, hvad man ville forvente i det nære sundhedsvæsen. Også hvis vi kigger til andre lande som England og Holland, der har praksiskonstruktioner, som ligner den danske rigtig meget,« siger han.

Peter Vedsted peger ligesom Christian Freitag på økonomiloftet som en af de væsentligste årsager til, at udviklingen er gået i stå. Mere generelt skal problematikken ses i lyset af manglende politisk vilje til at investere i almen praksis – og almen praksis’ egen manglende evne til at understrege sin relevans, forklarer han.

»For det første tror jeg, at man politisk har haft enormt stort fokus på at investere i hospitalssektoren, fordi det har været regionernes succesmål. Staten har investeret rigtig mange penge i, at regionerne har kunnet opfylde deres mål. Til gengæld har man fuldstændig overset hele udviklingen i det brede sundhedsvæsen og primærsektoren, der tager sig af den brede befolknings sundhedsproblemer,« siger han og understreger, at de praktiserende læger også må pege pilen indad:

»Og så kan det være, at almen praksis har sovet gevaldigt i timen. Man har simpelthen ikke fokuseret på at få budskabet ud om, at det er nødvendigt at investere i det nære sundhedsvæsen. Man burde også slå på sin egen viden og tilbyde at tage del i diskussionen om, hvad almen praksis kan levere. Der har almen praksis været en isoleret ø i sundhedsvæsenet,« siger han.

I alt er 5.149 medarbejdere ansat af praktiserende læger i almen praksis. Der er i gennemsnit 1,86 medarbejder pr. læge i hver solopraksis, mens der i gennemsnitligt er 1,60 medarbejder pr. læge i hver kompagniskabspraksis.

Kommentarer

  1. Man kan heller ikke udelukke at Grethe Christensens opførsel ved krisen i 2013 Kan have betydning. Når man på et så afgørende tidspunkt vælger modstanderen frem for den sektor hvor ens medlemmer er ansat, så har man jo egentlig lidt selv sagt at man ikke ønsker at være en del af almen praksis.

  2. Logikken er mærkelig. Plo’s nye konkurrenter satser nu enormt på sygeplejerske og sekretærer, således tydeligt flere af disse ansat pr læge end tallene fra plo ! Må så se om de knækker halsen på det eller hvordan klinikkerne kommer til atadskille sig , hvis de æder sig ind på markedet. Nævnt som en tænkning

  3. Jeg tror at den gode Peter Vedsted har overset flere artikler (om investering i almen praksis) i de landsdækkende aviser gennem de senere år , bl.a. indlæg fra vores formand og fra andre praktiserende læger samt TV2 hjemme side mfl.
    Prøv at søge på Freitag , almen praksis , investering …så dukker der en del op.
    Men hvis ingen gider læse det er det en anden sag….

  4. Ser umiddelbart ud til, at der en fejl i udregningen af antal medarbejdere pr. læge i solopraksis med 1,86. Mon ikke lægen selv er inkluderet i de 1,86 ? – det er jo en vigtig pointe !

Skriv kommentar