Merete Nordentoft
Psykiater Merete Nordentoft modtager Marie og August Krogh Prisen 2017 for sit dedikerede arbejde for psykiatrien i Danmark.

Merete Nordentoft modtager Marie og August Krogh Prisen En lang karriere dedikeret til forskning i samfundets svageste har udløst Marie og August Krogh Prisen til professor i psykiatri, Merete Nordentoft.

Psykiater Merete Nordentoft modtager Marie og August Krogh Prisen 2017 for sit dedikerede arbejde for psykiatrien i Danmark.

Prisen på 250.000 kr uddeles af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) på LVS-årsmødet i morgen, fredag.

»Jeg er meget beæret over at vinde prisen, og det er et flot selskab at komme med i. Der foregår enormt meget vigtig psykiatrisk forskning, som det er godt at få synliggjort, og det kan prisen være med til,« siger Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

»Merete Nordentoft indstilles for sit lange og imponerende arbejde for psykiatrien i Danmark, og hendes forskning har haft stor international gennemslagskraft og betydning for tilrettelæggelse af danske såvel som internationale vejledninger og kliniske retningslinjer inden for psykiatrien,« siger formand for LVS, Henrik Ullum.

Hvad de 100.000 kr. i personlig præmie og 150.000 kr. som forskningsmidler skal bruges til, har Merete Nordentoft allerede fundet ud af.

»Jeg vil købe en racercykel til mig selv og min mand, og forskningsmidlerne vil jeg bruge på et lodtræknings-projekt, hvor vi lige nu prøver at identificere folk, der er i risiko for at få psykose,« siger hun.

Største studier i verden

Gennemgående for Merete Nordentofts karriere har været et stort fokus på samfundets svageste. Hendes studier har bl.a. vist, at der er en betydelig overdødelighed hos psykisk syge, og at dette bl.a. skyldes dårlige kostvaner, manglende motion og rygning.

Herudover har hun især beskæftiget sig med fire områder: Selvmordsforebyggelse, tidlig intervention ved psykose, overdødelighed ved fysiske sygdomme hos mennesker med psykisk sygdom og børn af psykisk syge.

»Mit fokus på samfundets svageste kom faktisk helt tilbage i min ph.d.-tid, hvor det var muligt at lave noget meget anerkendt hjemløse-forskning. Min hypotese var, at de dårligst behandlede psykiatriske patienter ville ende i hjemløshed, og det har både kliniske undersøgelser og store registerstudier kunnet bekræfte. Herudover har jeg forsket rigtig meget i selvmords-problematikken, som rammer psykisk syge og også socialt skævt,« siger Merete Nordentoft.

Hendes forskergruppe har specialiseret sig i tidlig intervention, senest ved at se på børn af psykisk syge forældre, og her hjælper de danske registre og et godt samarbejde på tværs af regionerne til med at gøre forskningen internationalt anerkendt.

»Vi har igangsat en stor kohorte af 522 syvårige børn af forældre med skizofreni eller bipolar sygdom, og vi skal snart følge op på dem, når de fylder 11 år. Vi har haft mulighed for at lave et repræsentativt studie, fordi vi via cpr-registeret og psykiatri-registeret har kunnet rekruttere raske og syge forældre. Andre studier af den her slags har stort set taget udgangspunkt i ambulatoriet, altså en selekteret gruppe af dem, der tilfældigvis var til stede, og til sammenligning meddeler vores venner i verden stolt, når de har rekrutteret 28 patienter. Derfor er det noget helt særligt med så mange inkluderet,« siger Merete Nordentoft, der fortæller, at det ikke er første gang, at man har lavet de største studier indenfor et område.


OPUS, (et psykosocialt behandlingstilbud til unge med psykose) havde 547 personer inkluderet, IPS (et beskæftigelsesrettet tilbud til svært psykisk syge) 708 patienter, Change (intensiv livsstilsintervention hos psykisk syge) 428 patienter og FOKUS (et randomiseret forsøg med kognitiv træning til forebyggelse af psykose) er fortsat i rekrutteringsfasen men forudses også at blive det største af sin type i verden.

OPUS var et højdepunkt

Selvom karrieren har budt på mange spændende resultater, husker Merete Nordentoft specielt et øjeblik i forbindelse med OPUS-projektet – et tilbud til unge med psykose, som Danske Regioner har forpligtet sig til som standardtilbud i hele landet.

»Det var en nat i 2001, hvor jeg sad og regnede på OPUS, da det lykkedes mig at få virkningen af behandlingen på de negative symptomer op på min skærm. Når de fleste hører om tilstanden psykose, tænker de, at man for eksempel hører stemmer, som kan behandles med medicin. Men de negative symptomer som passivitet, tilbagetrækning og sløvhed reagerer næsten ikke på behandling med antipsykotisk medicin, og de er meget mere invaliderende og prædiktive for, hvordan det går personen. Så at se sort på hvidt,  at vi med en psykosocial intervention kunne forbedre prognosen og dagligdagen for de her mennesker, det var virkelig stort,« siger Merete Nordentoft.

Til gengæld har hun også eksempler på, at man bliver  skuffet og ked af resultaterne.

I forbindelse med Change-studiet prøvede forskerne at hjælpe psykisk syge med øget liv-vidde og dermed større chancer for eksempel hjertekarsygdomme ved at tilbyde en meget intensiv indsats med coach, rygestop m.m.

»Vi kunne simpelthen ikke finde nogen effekt og må indrømme, at vi grundlæggende ikke har fundet svaret på, hvordan vi hjælper den her gruppe psykisk syge med det fysiske helbred. Selvom vi tænkte meget over, at det skulle passe ind en forvejen meget udfordret hverdag, har det nok ikke helt gjort det alligevel, og vi har måske spredt os for bredt. Samtidig er det stadig uløst, hvordan vi fx skrider ind, inden patienten har udviklet KOL eller får en blodprop i hjertet,« siger Merete Nordentoft.

Skal hun nævne et vigtigt punkt for fremtidens psykiatri-forskning, er det forebyggelsen af psykisk sygdom.
»Det har højeste prioritet at forske i forebyggelsen af psykiske sygdomme ved at identificere årsagsforhold og muligheder for tidlig indsats. Men vi skal også holde fast i selvmordsforebyggelse og sikre et  godt tilbud efter udskrivelse, som er en høj-risiko periode for selvmordshandlingen. Når det sker, er det selvfølgelig meget ulykkeligt for patienten selv, men også pårørende og behandlere bliver hårdt ramt,« siger Merete Nordentoft.

Skriv kommentar