Leveren bliver det nye fokus for diabetesbehandlingen
På Dagens Medicins årlige konference om diabetes fortalte to professorer, at leveren bliver nyt forskningsfokus for diabetesbehandling.Foto: Helle Mohr Garrett

Leveren bliver det nye fokus for diabetesbehandlingen Insulinsekretionen hos diabetespatienter normaliseres efter en Gastric Bypass-operation. Forskningen kommer derfor i stadig større grad til at koncentrere sig om at udvikle lægemidler, der kan kopiere de kirurgiske effekter medicinsk, lød meldingen på Dagens Medicins årlige konference om diabetes.

Forskning i leveren vil komme til at fylde mere i fremtidens diabetesforskning. Sådan lød meldingen fra professor og leder af Center for Diabetesforskning på Herlev-Gentofte Hospital, Filip Krag Knop, og professor og overlæge på endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Sten Madsbad, som holdt oplæg på Dagens Medicins årlige konference om diabetes tidligere i dag, mandag.

Nye studier har vist, at Gastric Bypass-opererede diabetespatienter efter operationen får normal insulinsekretion. Det kirurgiske indgreb sætter gang i de insulinproducerende celler, som ellers har været dysfunktionelle. Det skyldes bl.a., at hormonet GLP1, der regulerer kroppens glukose-balance ved at stimulere udskillelsen af insulin og hæmme appetitten, øges med en faktor 20 efter operationen.      

»Gastric Bypass-operationerne er den medicinske behandling overlegen. De kan faktisk helbrede for diabetes. Derfor vil diabetesforskningen fremover i stadig større grad komme til at koncentrere sig om at udvikle lægemidler, der kan kopiere de kirurgiske effekter medicinsk,« sagde Sten Madsbad.

Mange faktorer i spil

Tesen er, at en Gastric Bypass-operation har positiv effekt på diabetes, da man med det kirurgiske indgreb dirigerer maden uden om visse sektioner i tyndtarmen og direkte ned i de sektioner, hvor den antidiabetiske signalering finder sted. Filip Krag Knop fortalte, at det har vist sig, at en Gastric Bypass-operation ikke alene påvirker GLP1, men også op- og nedregulerer andre gener.

»Det indikerer, at vi i forskningen ikke alene skal fokusere på GLP1-analoger, hvis vi skal efterligne effekterne af en Gastric Bypass-operation. Bl.a. har flere firmaer såkaldte dual- og triple agonister i klinisk udvikling. De lader til at være rigtig spændende,« sagde Filip Krag Knop.

Livsstilsændringer i fokus

Overvægt er som bekendt en væsentlig risikofaktor for udviklingen af diabetes. Ifølge Filip Krag Knop har amerikanske studier vist, at de allervigtigste værktøjer i kampen mod børne-fedmeepidemien i USA er at pålægge sukkerholdige fødevarer en højere skat, begrænse adgangen til ‘dårlige’ kalorier og fratage firmaerne skattefradraget på reklamer for ‘dårlige’ fødevarer.

»Det er en vigtig pointe at have med, når vi taler fedmeforskning. Det har dog vist sig, at det har været svært at få politikerne til at tale for ekstra skat på fedt og sukker herhjemme. Men hvis vi kan sætte mænd på månen, kan vi også komme livsstils-problemerne til livs,« pointerede Filip Krag Knop.

Dagens Medicins diabetes afholdes på Hotel Park Inn by Radisson i København i dag, mandag. Knap 200 repræsentanter fra almen praksis og hospitalerne er samlet indtil kl. 18.00 i aften for at diskutere diabetesbehandlingen i dag og fremover.

Kommentarer

  1. Med erkendelsen af at gastrisk bypass har denne overlegne effekt på diabetes type 2 i forhold til medicinsk behandling, ligger det da lige til højre benet at udvide indikationen for gastrisk bypass hos diabetikere, samtidig med øget forskningsindsats i de fysiologiske mekanismer.

Skriv kommentar