Hold fast i, at en del af KBU-lægerne skal have et forløb inden for psykiatrien.

Sådan lyder opfordringen fra flere af regionernes lægefaglige direktører i psykiatri som en reaktion på, at regeringens lægedækningsudvalg i sin seneste rapport har foreslået at  ændre på KBU-forløb således, at samtlige af KBU-forløbs ansættelse nummer to skal foregå i almen praksis.

Da KBU-lægerne fortsat skal have et første halvår med akutte og et andet halvår med kroniske patientforløb og hverken psykiatri eller almen praksis regnes for akut, hører begge specialer til den ansættelse, der ligger i det andet halvår. Hvis forslaget om en obligatorisk ansættelse i almen praksis går igennem, vil det derfor helt fjerne psykiatrien fra KBU. Som det er lige nu har 10 pct. af lægerne i KBU-forløb deres anden ansættelse i psykiatrien.

»Det er for os rigtig skidt at se, at man i den akutte indsats nu påtænker at flytte KBU-lægerne fuldstændigt væk fra specialet i psykiatri. Det er et problem,« siger Anders Meinert Pedersen, der er lægefaglig direktør i Region Syddanmark, som for øjeblikket godt kunne bruge 10 ekstra speciallæger i psykiatri.

»Jeg er enig i, at der også er et problem i forhold til almen praksis. Det problem skal løses af samfundsmæssige årsager. Og jeg er enig i, at det af faglige årsager er en god idé, at alle KBU-læger bør få en tur igennem almen praksis. Men det er en dårlig idé at gøre dette ved at fjerne psykiatri i KBU, som er indført for at forbedre muligheden for rekruttering til dette speciale. Og da specialet fortsat mangler speciallæger, bør denne mulighed ligeledes af samfundsmæssige årsager opretholdes,« siger Anders Meinert Pedersen.

Han foreslår, at KBU udvides til 1,5 år som tidligere. Det vil give mulighed for at tilgodese uddannelse i f.eks. psykiatri i et halvt valgfrit år.

Region Midtjylland mangler lige nu et sted mellem 25 og 30 speciallæger i psykiatri, og Per Jørgensen, der er lægefaglig direktør i psykiatrien i, ærgrer sig også over forslaget fra det nu nedlagte lægedækningsudvalg.

»Det ville være hjælpsomt, hvis psykiatrien fortsat blev prioriteret blandt de specialer, hvor KBU-læger gør tjeneste,« siger Per Jørgensen, som får opbakning fra sin kollega i psykiatrien i Region Nordjylland, lægefaglig direktør Tina Gram Larsen.

Hun håber også, at forslaget bliver genovervejet på en måde, så KBU-lægerne bliver introduceret til psykiatrien.

Mads Skipper, der sad med i regeringens Lægedækningsudvalg, ved godt, at mange psykiatere er skuffede over udsigten til at ryge helt ud af KBU. Men han vælger at holde fast i, at det er den bedste løsning.

»Lægedækningsudvalget havde den holdning, at det set fra et uddannelsesmæssigt synspunkt er vigtigt, at 100 pct. af KBU-lægerne skal have et forløb i almen praksis. Uddannelsesmæssigt har det stor værdi at stifte bekendtskab med den sektor, som er så essentiel for meget af det samarbejde, man skal have i sit videre lægeliv,« siger Mads Skipper, der erkender, at den holdning har gjort psykiaterne bekymrede for, hvad det har af konsekvenser i forhold til psykiatriens evne til at rekruttere.

»En afledt konsekvens er rigtigt nok, at man fjerner de 10 pct., der kunne stifte bekendtskab i deres KBU med psykiatrien. Og det har jeg da stor forståelse for, at man ser som et problem, men vi går ind i det med et fokus på, hvad der giver mest uddannelsesmæssig værdi, og det giver god mening at have KBU-lægerne 100 pct. i almen praksis,« siger han.

Dagens Medicin: Kommer det ikke til at gå ud over et speciale, der i forvejen lider af speciallægemangel?

»Jo, men psykiatrien er ikke det eneste speciale, der er ramt af speciallægemangel. Så hvis vi skulle fortsætte med at tilgodese psykiatrien, hvilke andre specialer skulle så også have reserveret 10 pct. af forløbene? Jeg mener, at man skal tage hånd om psykiatriens lægemangel på en anden måde end ud fra opbygningen af KBU-uddannelsen,« siger Mads Skipper.

Lægefaglig direktør Per Jørgensen fra Region Midtjylland minder om, at psykiatrien er det lægefaglige speciale, der har størst lægemangel.

»KBU skal ikke være en kamp mellem almen praksis og psykiatri. Jeg køber argumentet med, at det er godt at arbejde i almen praksis i andet halvår. Men det er skidt, at KBU-læger ikke får erfaring med psykiatrien, hvis store patientgruppe volder problemer efterfølgende uanset, hvor man som læge bevæger sig hen,« siger Per Jørgensen og pointerer, at det ikke kun er relevant i forhold til rekruttering.

»Jeg er mere optaget af at sikre KBU-læger en erfaring som læge med store og komplicerede patientgrupper. Og i den sammenhæng hører psykiatri med i det første halvår af KBU,« siger Per Jørgensen, der påpeger, at muligheden for at blive præsenteret for specialet via et KBU-ophold er et lille element i forsøget på at gøre flere læger interesserede i at arbejde i psykiatrien.

Rekrutteringsproblemerne bør myndigheder efter hans opfattelse også forsøge at løse på andre måder, f.eks. ved at regeringen og sundhedsstyrelsen i H-forløb tilgodeser det psykiatriske speciale og andre specialer med speciallægemangel på bekostning af specialer med ønske om ekspansion.

»Hvis man accepterer, at nogle specialer som f.eks. pædiatri og kardiologi fortsat kan øge antallet af uddannelsesstillinger, efterlader man andre specialer med aktuelle vanskeligheder som f.eks. de psykiatriske, neurologi og radiologi på perronen. Jeg taler altså for i højere grad at styre strømmen af uddannelsessøgende via dimensioneringsplanen,« siger Per Jørgensen.