It-løsning forbedrer sam­arbejde om rehab­ilitering af patienter med hjerte­svigt

It-løsning forbedrer sam­arbejde om rehab­ilitering af patienter med hjerte­svigt En ny online-platform gør det lettere af følge en borgers rehabilitering og tilpasse forløbet til den enkelte behov.

Et nyt tele-rehabiliteringsprojekt skal styrke rehabiliteringen af borgere med hjertesvigt ved systematisk at måle og indsamle data om borgerens velvære og gøre disse tilgængelige for både kommunale sundhedscentre, hospital og borgere via onlineplatformen Hjerteportalen.dk.

Portalen er grundstenen i projektet Future Patient, der udgår fra Aalborg Universitet og skal udvikle og teste individuelle og intelligente velfærdsteknologer og services, og i det konkrete projekt bliver borgere med hjertesvigt udstyret med iPad, vægt, blodtryksmåler, skridttæller og søvnsensor, der hver især laver målinger, der gør det muligt at følge, om borgeren gør fremskridt under rehabliteringsforløbet.

Tele-rehabiliteringsprojektet foregår i samarbejde med Viborg Sundhedscenter og Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg.

 

Borgeren skal udover at registrere nogle af egne data også selv være med til at holde øje med sine data. På den måde kan de være med til at fange forværringer tidligere, og det kan måske være en faktor for færre indlæggelser.

Hjerteportal sparer sygehusbesøg

Set fra sygehusene er Hjerteportalen en god måde at udveksle data på, mener Malene Hollingdal, overlæge på Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt.

»Vi kan alle tilgå data på samme tid og “tale samme sprog”. Det har været svært at udveksle data mellem hospital og kommuner, men nu kan vi nemt udveksle informationer og data om borgere til hinanden,« siger hun.

Malene Hollingdal, bruger konkret hjerteportalen til se og følge med i borgerens blodtryk, vægt og aktivitet. Der bliver også vurderet på data for søvnen, det giver et helhedsindtryk af borgerens tilstand

»Vi bruger portalen løbende, når vi skal evaluere en borger. De svarer selv på et spørgeskema om, hvordan de har det, som vi kan tilknytte portalens data. På den måde kan vi se, om der er en sammenhæng mellem at borgeren hænger lidt med næbbet, og data er blevet dårligere,« siger Malene Hollingdal, der også bruger portalens data, når hun skal vurdere medicineringen af borgere med hjertesvigt.

Ud fra data kan hun nemlig vurdere behovet for medicin og ringe til borgeren og infomere om at vedkommende er klar til næste trin i rehabiliteringen. Det betyder, at borgeren ikke nødvendigvis behøver at komme på hospitalet.

»Hjertesvigtspatienter har mange besøg på hospitalet, når der skal optitreres medicin og undervises i sygdommen, og det er mennesker, der har ikke har lige så mange kræfter som os andre. Fysisk træning er en vigtig del i behandlingen, og det er der, borgerne skal lægge deres energi. De skal ikke trættes af for mange besøg på hospitalet. Hjerteportalen giver mig de data, jeg har brug for til at vurdere tilstanden og optitrere medicin uden fremmøde på hospitalet« siger hun.

Der kan være en del overlap mellem de to første trin af rehabiliteringsforløbet med medicintilpasning og træning som omdrejningspunkt. Men det er kun godt, mener Malene Hollingdal.

»Det er vigtigt, at borgere ikke mærker grænser mellem sektorerne. Det er helt naturligt, at jeg ved, hvad der foregår i sundhedscentret, og at de ude på sundhedscentret ved, hvis der er iværksat tiltag på hospitalet, som får indflydelse på deres deltagelse i rehabiliteringsforløbet, eller evt. kræver en pause inden borgeren kan træne videre« siger hun.

Nye muligheder for opfølgning

For sundhedscentret giver indsamlingen af borgerdata helt nye muligheder for tilpasset rehabilitering, forklarer Klaus O. Buchholt, fysioterapeut på Viborg Sundhedscenter.

»Vi kan følge op de mål, vi stiller i indledende samtale på en anden måde end tidligere. Vi kan have sat et mål om, at borgeren skal gå 6.000 skridt om dagen, men hvis vi kan se på hjerteportalen, at borgeren tidligt i forløbet når det mål, kan vi opfordre til at sætte et endnu højere mål,« siger han.

Potentialet for portalen er stort, mener han.

»Den involverer borgeren i den tværfaglige dialog i forløbet på et andet niveau end nu. Både generelt i forhold til at være involveret i den sundhedsfaglige del af forløbet og ikke mindst omkring målsætningen for aktivitet og bevægelse hjemme hos borgeren, hvilket gør dem mere ansvarlige for forløbet og ikke mindst resultatet,« siger han.

Når kommunen efter et rehabiliteringsforløb slipper tøjlerne, og borgerne skal klare sig selv kan de fortsat rapportere data til hjerteportalen.dk. Men borgerne skal selv holde øje med, at tallene forbliver på et godt niveau.

»Det åbner op for muligheder for vores opfølgning med borgerne 10 måneder senere. Inden den opfølgende samtale, har vi mulighed for at se på, hvordan borgeren har udviklet sig i forhold til aktivitet og se, om det er blevet mere eller mindre,« siger Klaus O. Buchholt og uddyber:

»Det gør også, at borgerne bliver mere opmærksom på de værdier, hjerteportalen måler på, for der er pludselig nogen, der holder øje med dem. Sådan som det er nu, bygger det på tro og love, når vi efter 10 måneder ringer og spørger, hvordan det går. Det er fint nok, men nu har vi muligheden for at se, om de holder deres vægt og overholder det mål, de har stillet over for dem selv. Det bliver en slags ydre motivation under rehabiliteringen.«

Skriv kommentar