En gentest af kræftsvulsten hos kvinder, der har brystkræft i et tidligt stadie, kan føre til, at mange kan undgå kemoterapi.

Det viser et nyt studie, der netop er blevet offentligt i The New England Journal of Medicine, og forskere vurderer i følge Kræftens Bekæmpelse, at det svarer til, at op mod 70.000 kvinder i Europa årligt kan undgå behandlingen.

Professor ved Københavns Universitet og forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse, Nils Brünner, har fulgt studiet tæt og er meget begejstret.

»Det er et meget stort studie med mange patienter. Det er udført af de bedste eksperter, og i mine øjne er resultatet helt endegyldigt. Det er fantastisk godt nyt for rigtig, rigtig mange brystkræftpatienter,« udtaler han.

6.693 kvinder med brystkræft i et tidligt stadie har medvirket i studiet. Forskerne har lavet en gentest på alle deltagerne og undersøgt 70 gener, der har betydning for, om brystkræften har evnen til at sprede sig eller ej. Hvis 50 af disse gener er inaktive, så er der kun en lille risiko for, at sygdommen kommer igen eller spreder sig, og de vil derfor være helbredt efter en operation, forklarer Nils Brünner.

Derudover vurderede forskerne også kvindernes risiko for tilbagefald.

Forskerne fandt, at 1.550 af kvinderne havde en lav risiko ifølge gentesten, men høj ifølge de andre undersøgelser. Disse kvinder deltog i et lodtrækningsforsøg, hvor den ene halvdel fik kemoterapi og den anden halvdel gjorde ikke.

Forskerne fulgte kvinderne gennem fem år, og her viste det sig, at 94,4 pct. af dem, der ikke fik kemoterapi, ikke fik tilbagefald, mens tallet var 95,9 pct. for dem, der havde fået behandlingen.

»Det er et meget overbevisende resultat. Gentesten vil kunne forfine de metoder, vi i dag bruger til at beslutte, om en kvinde skal have kemoterapi eller ej, og det har vi behov for, da de nuværende metoder ikke er præcise nok. Rigtig mange kvinder får i dag kemoterapi, så de er på den sikre side. Men kemoterapi er jo cellegift, der også ødelægger de raske celler, og derfor vil det være virkelig godt, hvis vi kan skåne en stor del af patienterne,« siger Nils Brünner.

Studiet giver ikke entydigt svar

I Danmark anvendes der allerede gentest, der svarer til den, der bruges i det aktuelle forsøg.

Bent Ejlertsen, overlæge på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet forklarer, at test af denne type sagtens kan indføres i Danmark, hvis man beslutter, at man vil ændre behandlingsproceduren.

Ifølge Bent Ejlertsen mangler der dog enighed blandt kræftlægerne, fordi studiet ikke er stort nok til at give et helt entydigt svar. Men han tror på, at retningslinjerne vil blive ændret på baggrund af dette og tidligere studier. Både det aktuelle og tidligere studier har dog nogle svagheder, som bekymrer ham.

»Man har indtil videre kun set på femårsoverlevelsen, og vi er nødt til at kigge endnu længere frem i tiden, førend vi kan være helt sikre. Studiet har heller ikke set på, hvordan vi bedst inddrager patienterne i den store beslutning, det kan være at sige nej til en behandling, der har vist sig effektiv, omend effekten er lille. Patienterne skal informeres grundigt og tage stilling til, hvilken risiko de er villige til at løbe sammenholdt med de bivirkninger, som behandlingen kan give,« siger Bent Ejlertsen til Kræftens Bekæmpelse.

Selvom der er tale om det største studie af sin slags foreløbig, så skal der fortsat forskes mere, da der var lidt flere tilbagefald blandt de kvinder, der ikke fik kemoterapi, end de der modtog behandlingen.