AUH-direktør tager opgør med ansattes »tabs-retorik«

AUH-direktør tager opgør med ansattes »tabs-retorik« De ansatte på Aarhus Universitetshospital hænger sig i det negative, hvor de burde tale sig selv og hospitalet op, mener Ole Thomsen, konstitueret hospitalsdirektør. »Management Newspeak,« siger tillidsrepræsentant.

Besparelser og tabet af højtspecialiserede funktioner til andre hospitaler har præget Aarhus Universitetshospital for meget i det forgangne år.

Det mener konstitueret hospitalsdirektør Ole Thomsen, der ønsker at gøre op med hvad han kalder en ‘tabs-retorik’ efter hospitalet blandt andet har afleveret børnehjertekirurgien til Rigshospitalet, den højtspecialiserede fedmekirurgi er flyttet til Viborg, og to fertilitets-funktioner er lukket ned.

»Det er som om, der bliver hængt alt for meget fast i de ting, der går den forkerte vej, som fx børnehjertekirurgien, i stedet for at vi taler vores muligheder op,« siger Ole Thomsen og uddyber:

»Vi er ikke gode nok til at blære os med det, vi kan, og vi taler for meget om, de ting, vi har tabt. Selvom de økonomiske vilkår i sundhedsvæsenet er meget svære, er et hospital som AUH nødt til at se sig selv som en aktør, der er i stand til at løse de vilkår, og som har positive forventninger til fremtiden. Når vi nu evner det, skal det også kunne ses,« siger Ole Thomsen, der som et eksempel på tabs-retorikken særligt husker en artikel i Dagens Medicin, hvor personale giver udtryk for, at de frygter en decideret nedsmeltning på hospitalet på grund af besparelser.

Niels Juul, tillidsrepræsentant og overlæge på Neuroanæstesiologisk afsnit, har ikke meget til overs for direktørens opsang.

Hvordan det skulle resultere i højt hævede arme og ”Yes we can”-stemning har jeg lidt svært ved at forestille mig
– Niels Juul

»Management Newspeak ændrer ikke på fakta, det er vist kun i USA for tiden, at man agerer med ”alternative facts”. Overlægerne på hele AUH oplever et stigende arbejdspres, korte deadlines og til tider ringe forståelse for, at patienterne, der behandles på universitetshospitalet, adskiller sig væsentligt i kompleksitet fra gennemsnittet. Hvordan det skulle resultere i højt hævede arme og ”Yes we can”-stemning har jeg lidt svært ved at forestille mig,« siger han.

Tillidsrepræsentant og overlæge på dagkirurgisk afdeling, Sven Felsby, er enig.

»Det kan blive et problem at tage ja-hatten på, når budgettet årligt beskæres, samtidigt med at opgavernes omfang øges. Det er nødvendigt at tage en seriøs diskussion om prioritering af ressourcer,« siger han.

Vil kigge til Hovedstaden

Ole Thomsen blev konstitueret hospitalsdirektør, da Gert Sørensen blev fyret midt i januar. Siden da har han besøgt flere afdelinger på hospitaler, og det er hér, han finder grund til optimisme.

Som eksempel fremhæver han blandt andet gynækologisk afdeling, der har forkortet indlæggelsestiden for patienterne ved at have en jordemoder til at svare på spørgsmål fra kl. 8 til 23. På reumatologisk afdeling er der ambulant kontrol af kronisk leddegigt over telefonen tre gange årligt, så patienter sparer fremmødet.

»Her tænker jeg jo ‘wow, det er en organisation, der er i stand til at tage nogle vanskelige vilkår – som for eksempel reducering af senge – og omsætte det til en venlig og imødekommende løsning på patientens præmisser’,« siger Ole Thomsen, der efterlyser, at man dyrker den selvtillid mere både internt og eksternt.

Vi kunne godt kigge lidt til Hovedstaden, da jeg tror, at de er bedre til det, end vi er. De er gode til at få artikler i landsdækkende aviser om kliniske landvindinger, hvor vi måske nogle gange her i Region Midtjylland allerede udfører de ting, men ikke rigtig kommer ud med det
– Ole Thomsen

Og her mener han, at det jyske sygehus kan lade sig inspirere af kollegerne i Østdanmark.

»Vi kunne godt kigge lidt til Hovedstaden, da jeg tror, at de er bedre til det, end vi er. De er gode til at få artikler i landsdækkende aviser om kliniske landvindinger, hvor vi måske nogle gange her i Region Midtjylland allerede udfører de ting, men ikke rigtig kommer ud med det. Vi skal tale mere om, hvad vi kan, både i den interne og eksterne kommunikation. I hospitalsledelsen taler vi i øjeblikket rigtig meget om, hvad vi skal gøre ved vores selvbillede,« siger Ole Thomsen.

»AUH er en fantastisk organisation, der præsterer enormt godt på rigtig mange områder og som har 4-500 højtspecialiserede funktioner, og der er rigtig gode ting i vente. I 2018 får vi et nyt partikelterapianlæg som det eneste i landet, Novo Nordisk har signaleret, at de vil give 1,4 mia. til regionen, og vi planlægger at bruge langt de fleste midler på universitetshospitalet, ligesom vi får et Steno Diabetes Center og et helt nyt sammenhængende byggeri. Jeg mener, at vi må gøre os virkelig meget umage for at komme væk fra en situation, hvor vi har en tabs-retorik og mere ser os selv som en aktør,« siger Ole Thomsen, der som formand for ansættelsesudvalget ikke selv er kandidat til den ledige direktørstilling.

Dagens Medicin (DM): Kan du forstå, hvis det er svært for den enkelte afdeling at glæde sig over et nyt partikelcenter eller Steno Diabetes Center?

»Ja. Hvis ikke man har noget direkte med det at gøre, kan jeg godt forstå det. Hvis ikke man for eksempel har kræftpatienter, der får glæde af partikelterapi, og hvis ikke man har en diagnostisk afdeling, som har direkte samarbejde med partikelterapiafdelingen – ja det kan jeg godt forstå. Jeg kan også godt forstå, hvis man ikke har med diabetespatienter at gøre, at man så kan have svært ved at glæde sig over et Steno Diabetes Center. Derfor er jeg også godt opmærksom på, at det er i de konkrete patientforløb, som en afdeling har med at gøre, man skal finde mulighederne.«

DM: Hvad er det, I som region gerne vil opnå ved at få skabt en anden retorik?

»Internt vil jeg gerne opnå, at medarbejderne bliver sikre på, at vi er herre over vores egen situation, og at de ser sig selv som en del af en organisation, der er handlekraftig og kan agere svarende til de krav, der kommer. Eksternt vil jeg gerne, at alle faggrupper ser sig selv som en del af en organisation, der har meget positive forventninger til fremtiden, for det mener jeg, at der er grund til. Det skal vises, og kommende medarbejdere skal kunne se det,« siger Ole Thomsen.

Kommentarer

  1. Forleden havde jeg en patient med alvorligt inkompenseret hjertesvigt, store væskeansamlinger i benene og så svær åndenød, at han knap havde kræfter til at gå fra sengen hen til sin stol. Jeg fortalte ham, at han med sin sygehistorie skabte et falsk narrativ. Han skulle bare lade være med at fokusere på væsken i benene og åndenøden, så ville han straks få det meget bedre. Jeg påpegede også, at han havde formået at barbere sig inden han kom på sygehuset, og at han burde sige ‘wow, jeg er en patient, der er i stand til at tage nogle vanskelige vilkår, og omsætte det til en venlig og imødekommende løsning.’ Jeg fortalte ham også, at han også kunne fokusere på, at han hverken lider af Alzheimer’s, leddegigt eller skrumpelever, hvilket jo er meget positivt. Så sendte jeg ham ud af døren igen. Af uransaglige årsager har min patient ikke mere tiltro til mine evner som læge eller respekt for måden jeg praktiserer på. Det må skyldes, at han ikke er åben for den nye tids helbredelsesmetoder…

  2. Efter at have læst ovenfor nævnte artikel, må det konstateres, at ca 70 år efter konstruktionen af begrebet “new speak” trives dette beklageligvis fortsat som hovedsproget hos visse personer i det administrative miljø, i modsætning til gryende
    tegnpå, at man i det politiske miljø langt om længe har indset, at man ikke kan helbrede patienter efter socialkonstruktivistiske principper med “at tale noget op eller ned”.
    Det er efter dette indlæg tydeligt, at der i regionen er behov for nye profiler, det er blot på den forkerte stilling man tilsyneladende har valgt at anvende princippet på

  3. Ak ja. Som chefsygeplejersken, der var på besøg på en nedkørt medicinsk afdeling påpegede: Hvis I nu smilede lidt mere, så gik det hele nok meget bedre!

  4. Ut. må sige, at det er storslået underholdning at være vidende til, om end noget tragikomisk!
    Kanske at det politiske-administrative segment er blevet inspireret af Triers Riget og operation: “Morgenluft”.

  5. “»Vi kunne godt kigge lidt til Hovedstaden, da jeg tror, at de er bedre til det, end vi er. De er gode til at få artikler i landsdækkende aviser om kliniske landvindinger, hvor vi måske nogle gange her i Region Midtjylland allerede udfører de ting, men ikke rigtig kommer ud med det.”
    Jeg får næsten associationer til Trump, der har udsmykket sit kontor med de magasiner, hvis forsider udgøres af hans portræt. Appearence is everything.
    Hvad er vigtigt – hvad vi gør, eller hvordan vi taler om det?

Skriv kommentar