Vesterbro-læge kunne ikke skaffe værnemidler: Redningen kom fra jysk spejdergruppe

Vesterbro-læge kunne ikke skaffe værnemidler: Redningen kom fra jysk spejdergruppe Det er umuligt at skaffe værnemidler uden for hospitalerne, fortæller praktiserende læge. Det øger risikoen for smitte af sundhedspersonalet, som risikerer at give virus videre til sårbare borgere og patienter.

Opdateret med kommentar fra Sundhedsstyrelsen i bunden.

Budskabet er klart fra praktiserende læge fra Vesterbro Berit Enggaard Kaae: Det er ikke rimeligt, at myndighederne sender frontpersonale i krig mod corona-virus uden at stille de rette værnemidler til rådighed.

»Det er et problem, at vi forventes at stå i første række, og samtidig ikke får de værnemidler, der skal til for at stå i første række. Jeg ville ønske, at sundhedsmyndighederne ikke kun tænker på de ansatte på hospitalerne, men også på os, der sidder i frontlinjen,« siger hun.

Berit Enggaard Kaae fortæller, at det er svært at skaffe værnemidler til hendes praksis.

»Det er ikke alene svært. Det er faktisk umuligt. Jeg forsøgte allerede at skaffe værnemidler hjem, da epidemien begyndte i Kina. Allerede der oplevede jeg leverancevanskeligheder. Vores faste grossist har nu skrevet til os, at de ikke længere vil prioritere os. De vil prioritere regionerne,« siger Berit Enggaard Kaae.

Hun fortæller, at hun har brug for øjenværn, visirer, masker, engangskitler samt håndsprit.

Hvilke situationer er det, at det vil være rart at have en maske eller et visir i almen praksis?

»Det kunne være, hvis der kommer en patient ind i klinikken, som enten har forvildet sig ind på grund af forkert visitation, eller fordi vedkommende bare går ind til lægen, fordi han har det rigtigt dårligt, og hvor man må sige klar obs. corona-patient.«

Hun fortsætter:

»Vi bliver nødt til at se patienter, og vi har tæt fysisk kontakt. Vi prøver at holde afstand, når det er muligt, men det er en ret bizar ting, at man råder alle danskere til at holde to meters afstand, men den regel gælder ikke ved den praktiserende læge.«

DSAM-formand: »Der er mangel på værnemidler«

Det er ikke kun praktiserende læge Berit Enggaard Kaae, der oplever, der mangler værnemidler. Det gør hele primærsektoren, fortæller Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Han slår fast, at manglen på værnemidler ikke er et hypotetisk fremtids problem:

»Der tales om, at der kan opstå mangel på værnemidler. Men der er mangel på værnemidler. Hele primærsektoren mangler værnemidler. Hjemmeplejen, plejehjem og almen praksis. Der er mange steder, hvor man ikke har de værnemidler, der er brug for,« siger Anders Beich.

Dagens Medicin har fået tilsendte et brev fra Region Syddanmark til regionens praktiserende læger, hvor administrationen efterspørger »relevante værnemidler til operationer og undersøgelser« som lægerne »kan afse til de offentlige sygehuse.«

Anders Beich forstår godt, at der er stor fokus på at sikre værnemidler til sygehusene, hvor de mest syge patienter opholder sig. Men han advarer om, at man ikke må glemme, at patienterne, der ender på hospitalernes intensivafdelinger, blev smittet uden for hospitalet.

»Hvis man kun fokuserer på sygehusenes brug af værnemidler, så tisser man i bukserne for at holde varmen. Der skal ske smitte begrænsning i primærsektoren. I hjemmeplejen, plejehjem og almen praksis skal vi minimere smitte kontakter. Vi bliver nødt til at fokusere på, at der er brug for værnemidler derude,« siger han og fortsætter:

»Det har dem, der sidder med de meget syge patienter, svært ved at forstå. Men hvis vi skal forebygge at antallet af syge ikke stiger brat, så skal vi have gang i værnemidlerne ude i primærsektoren,« siger Anders Beich.

Sårbare patienter

Berit Enggaard Kaae har sin praksis på Vesterbro i København. En stor del af hendes patienter kommer fra Sydhavnskvarteret, der grænser sig op ad det hippe Vesterbro-kvarter.

Mange af patienterne fra Sydhavnen er multisyge kronikere og hører til den gruppe, der er mest sårbar over for coronavirus. Manglen på værnemidler betyder, at risikoen for Berit Enggaard Kaae bliver smittet og uforvarende giver virus videre, bliver større:

»Det er jo et problem, hvis jeg bliver smittet. Det er også et problem, hvis jeg smitter mine patienter. Det skal ikke være sådan, at man går til lægen og bliver smittet,« siger hun.

Sundhedsstyrelsen fokuserer på hospitalerne

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID19 er der forskel på, hvilke værnemidler sundhedspersonalet kan nøjes med ved de mest risikobetonede procedurer, afhængigt af om de er på hospitalet eller i det præhospitale beredskab.

Det er altså meget vigtigt, at der tænkes på værnemidler til frontpersonalet. Her tænker jeg ikke kun på almen praksis. Jeg tænker også på dem, der arbejder på plejecentre og i hjemmeplejen

I Sundhedsstyrelsens retningslinjer for almen praksis håndtering af COVID19 er værnemidler dog slet ikke nævnt.

I retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er almen praksis ikke nævnt i forhold til værnemidler. Har du nogle tanker omkring det?

»Det er jeg selvfølgelig bekymret over. Jeg vælger tro på, at man enten ikke har tænkt på os, eller at man har meget fokus på sygehusene. Men det er altså meget vigtigt, at der tænkes på værnemidler til frontpersonalet. Her tænker jeg ikke kun på almen praksis. Jeg tænker også på dem, der arbejder på plejecentre og i hjemmeplejen,« Berit Enggaard Kaae.

Det er jo hospitalspersonalet, der laver risiko-procedurene. Hvorfor er det, at I skal have værnemidler?

»Du kan gå ind på sygehuset og se, hvem der bruger værnemidler. Jeg er med på, at man skal have det, når man laver invasive procedurer, men lur mig, om der ikke er rigtigt mange andre på sygehusene, der også bruger værnemidler, når de har direkte patientkontakt. Så hvorfor skal vi ikke have det,« siger hun

Reddet af byggemarkeder og jyske spejdere

Da Berit Enggaard Kaae kunne se, at hun ikke fik værnemidler til sin praksis gennem de traditionelle forsyningslinjer, måtte hun søge mere utraditionelle løsninger.

»Jeg har indkøbt, hvad jeg har kunne finde af FFP2-masker i de lokale byggemarkeder,« siger hun

Hun har også lavet opslag på Facebook, hvor hun spørger efter værnemidler:

»Folk fra 3D-print-industrien har budt sig ind. Jeg har også fået 1400 beskyttelsesbriller fra en spejdergruppe fra Jylland, der har kørt hele vejen herover til mig med dem, så jeg kunne dele ud blandt de lokale læger. De havde også 25 liter håndsprit med til mig.«

Hun er glad for opbakningen, hun mærker i samfundet, men hun kan ikke lade være med at undre sig over, at den slags tiltag er nødvendige:

»Jeg synes, det er et mærkeligt sundhedsvæsen, hvor det er den slags tiltag, man skal lave for at få beskyttelse,« siger Berit Enggaard Kaae.

Dagens Medicin forsøger at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Opdatering med Sundhedsstyrelsen kommentar:

Efter deadline er det lykkedes at få en kommentar i sagen fra Bolette Søborg, overlæge fra Sundhedsstyrelsen.

Forstår I bekymringen for smitte i almen praksis, der er på på grund af manglen på værnemidler?

»Ja. Det, vi gør med vores retningslinjer, er, at telefon visitere uden om almen praksis, når det drejer sig om personer der mistænkes for COVID. Der gør vi, hvad vi kan, for at almen praksis kan friholdes fra at se patienter med COVID,« siger Bolette Søborg.

Det er jo muligt at møde patienter med coronavirus, enten fordi de er asymttomatiske, eller fordi de (patienten, red.) får forvildet sig ind i praksis, selvom de er inficerede. Kan du forstå, at lægerne er bekymrende for de scenarier, når de ikke har værnemidler?

»Hvis folk kommer ned (i praksis, red.), og de ikke har symptomer på COVID, så skal de behandles, ligesom man vanligvis behandler personer, som potentielt altid kan være smittefarlige. Det vil sige, at man skal håndtere dem, som man gør i almen praksis. Folk uden COVID skal behandles, som de plejer, og der skal man altid sørge for at have foranstaltet procedurer, der gør, at man eventuelt bryder en smittekæde, det vil sige man skal have god håndvask og sørge for, at man har en passende afstand,« siger Bolette Søborg og fortsætter:

»Hvis vi generelt taler om mangel på værnemidler, så kan jeg sagtens forstå, at håndtering på plejehjem selvfølgelig er bekymrende for de ansatte, hvis de får mangel på værnemidler. Det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på, og vores kollegaer i Lægemiddelstyrelsen arbejder virkeligt hårdt på at løse, at vi ikke når derud, hvor der er mangel.«

Skriv kommentar