Tvivlens gave anbefales til Copenhagen Trial Unit En række læger har ved hjælp af skrivebordsgymnastik genstartet den enøjede hetz mod antidepressiv medicin. Lad os spare patienterne for bivirkninger, uvirksom behandling – og tvivlsomme populistiske diskussioner.

Det lykkes så igen for en række læger ved hjælp af skrivebordsgymnastik at genstarte den enøjede hetz mod antidepressiv medicin.

Det er vel og mærke igen en gruppe af læger, statistikere og medicinstuderende uden specialviden om psykiatri og dermed depressionslidelser, hvilket følgende citat ved første forfatteren læge, ph.d., med ekspertise i kardiologi Janus Christian Jakobsen (JKJ), i Dagens Medicin 3. marts bevidner:

»Hvis vores review kan føre til, at depressive patienter i det mindste er i tvivl om de skal begynde deres behandling med SSRI, er det et skridt på vejen«.

Citatet udstiller et ganske overbevisende fravær af viden om, hvorledes depressionssygdommens symptomatologi udspiller sig. Jeg har endnu ikke siddet overfor en patient med depression, som ikke har betvivlet deres behandling.

Det er præcis dér, en af depressionens troldsplinter sidder: Jeg er ikke værdig til behandling, jeg er netop et svagt mennesker, der ikke kan tage mig sammen som alle andre, og nu skal jeg oven i købet tage medicin for det og/eller belaste en psykolog med samtaler.

Herudover bidrager udtalelsen til en manglende respekt for de mennesker med depression, som valgte den ‘grufulde’ medicin-vej. Kort sagt, der bliver tænkt godt og grundigt og tvivlet (og ofte fortvivlet) over den store beslutning, det er at starte en antidepressiv medicinsk behandling.

JKJ fortsætter: »En sådan tvivl bunder jo i den totale mangel på evidens for deres (SSRI) effekt, og alt tyder på, at SSRI skader mere, end de gavner«.

Citat er ikke helt i overensstemmelse med konklusionerne i eget abstrakt, hvor SSRI havde statistisk signifikant effekt i forhold til placebo. Imidlertid vurderede forfatterne, at studierne var biased, og at der kunne sættes spørgsmålstegn ved den kliniske virkning. Endelig vurderede man, baseret på at 33 ud af 1.000 patienter (svarende til 2,7 pct.), som modtager SSRI, udviklede alvorlige bivirkninger, kontra 22 ud af 1.000 som modtog placebo (svarende til 2,1 pct.), at SSRI bivirkninger er så alvorlige, at dette udligner selve virkningen på depressionssygdommen.

Igen samme bombastiske fremstilling.

Interessant, at man trods den lange forfatterrække (n = 15) faktisk behændigt har undgået at inddrage en klinisk arbejdende psykiater. Der er ingenlunde gjort forsøg på at nuancere eller falsificere egne resultater (trods bedømmernes anbefaling).

Hvad er det, forfatterne – som ud over metaanalysen ikke synes at have den store interesse indenfor det psykiatriske fagområde – vil?

Der er svagheder ved studiet som forbigås, f.eks. en manglende diskussion af den anvendte depressionsskala, som lektor Søren Dinesen Østergård har redegjort for i Politiken 27. februar. Hertil kan det ingenlunde være en overraskelse, selv for lægmand, at medicinsk behandling giver bivirkninger.

Så en diskussion af, at det er interessant, at det er lykkes at udvikle en række moderne antidepressiva, hvor bivirkningsprofilen er væsentligt reduceret, kunne også have været en tolkning.

Tilbage står en undren. En undren over, hvorfor bruger man så meget krudt på at grave disse grøfter? Hvad er det, forfatterne – som ud over metaanalysen ikke synes at have den store interesse indenfor det psykiatriske fagområde – vil?

Ingen tvivl, I skal være velkomne i den kliniske hverdag, lære vores patienter at kende, se hvor voldsom og ondartet depressionssygdommen kan udarte sig.

De store datamængder som Copenhagen Trial Unit er eksperter i at behandle, kan hjælpe til et af de store fremskridt, vi i psykiatrien sukker efter: at kunne udnytte data til at understøtte behandling baseret på hver enkelt patients særlige signatur, så vi fremover kan tilbyde en tidssvarende finjusteret behandling.

Og dermed spare patienterne for bivirkninger, uvirksom behandling, tvivlsomme populistiske diskussioner samt reducere den alvorlige indflydelse depressionssygdommen har på alle aspekter af det ramte menneskes liv.

KILDER

Jakobsen JC, Katakam KK, Schou A, Hellmuth SG, Stallknecht SE, Leth-Møller K, Iversen M, Banke MB, Petersen IJ, Klingenberg SL, Krogh J, Ebert SE, Timm A3, Lindschou J, Gluud C. Selective serotonin reuptake inhibitors versus placebo in patients with major depressive disorder. A systematic review with meta-analysis and Trial Sequential Analysis. BMC Psychiatry. 2017 Feb 8;17(1):58. doi: 10.1186/s12888-016-1173-2.

Kommentarer

  1. Antidepressiva skader mere end de gavner

    Den bedste og mest grundige metaanalyse, jeg nogensinde har set om antidepressiva, og som Poul Videbech også omtalte som værende af høj faglig kvalitet (Politiken, 9. februar), bliver affærdiget af Maj Vinberg, psykiater på Rigshospitalet, med bemærkninger som ”skrivebordsgymnastik”, enøjet “hetz mod antidepressiv medicin”, ”tvivlsomme populistiske diskussioner” udført af en ”gruppe af læger, statistikere og medicinstuderende uden specialviden om psykiatri og dermed depressionslidelser”.

    Det er sådanne ”argumenter”, nogle psykiatere bruger, når de ikke har noget at bidrage med, men bare er vrede over, at sløret er taget fra øjnene. Der er ikke gran af videnskabelig substans i Vinbergs indlæg. Hun skubber også patienterne foran sig, når hun taler om ”manglende respekt” for mennesker med depression, og trækker lektor Søren Dinesen Østergård af stalden, selvom forfatterne til metaanalysen har gjort rede for, at hans argumenter heller ikke ændrer noget som helst (Politiken, 9. marts).

    Vinberg er på lønningslisten hos Lundbeck og AstraZeneca. Det fornemmer man. Disse firmaer, og andre, der sælger psykofarmaka, har mange menneskeliv på samvittigheden. Så mange, at jeg i 2014 skrev en artikel med titlen: ”The Meeting Was Sponsored by Merchants of Death”. Jeg vil give Vinberg et enkelt råd, hvilket BMJ’s chefredaktør tidligere er kommet med: ”Just say no!” Sig nej til at modtage penge fra dødens købmænd. Det giver et vældigt klarsyn og kan redde livet for mange patienter.

  2. For god ordens skyld. PG citerer mig ude af sammenhæng. Se min kommentar på
    http://dagensmedicin.dk/dsam-formand-paa-afveje-antidepressiva/

    Iøvrigt synes jeg det er for billigt, at affærdige én man er uenig med på den måde. Jeg kan forstå at almindelige mennesker tænker sådan, men jeg er så gammeldags, at jeg faktisk forventer af en professor, at han som ægte akademiker kan forholde sig til argumenter uden at gå efter manden (eller kvinden).

Skriv kommentar