Det tværfaglige A-hold på OUH er Danmarks bedste til hjerte-kar-sygdomme Med etableringen af et ‘Aorta-center’ kan OUH døgnet rundt tilbyde akut behandling fra hjerteklap til bifurkatur, bl.a akutte indgreb med den komplicerede EVAR-teknik. OUH kåres som Danmarks bedste hospital til behandling af hjerte-kar-sygdomme.

»Vi har skabt en afdelingskultur, hvor vi prioriterer høj organisatorisk kvalitet«.

Sådan forklarer ledende overlæge Gert Lerbjerg, hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling T, at Odense Universitetshospital i år kan kalde sig Danmarks bedste hospital til diagnostik og behandling af hjerte-kar-sygdomme.

Odense Universitetshospital vinder på en generelt høj kvalitet inden for de ni parametre, som indgår i bedømmelsen, men i særdeleshed på høj karkirurgisk kvalitet på behandling af abdominal aortaaneurisme og perifer bypass, samt på, at hospitalets kardiologer lever op til de  kvalitetsindikatorer for udførelse af koronarangiografier, som indgår i Dansk Hjerteregister.

Men hvordan udmønter Gert Lerbjergs ord om ‘høj organisatorisk kvalitet’ sig i praksis?

Ved at sætte ‘patienten i centrum’ kunne være det forudsigelige, og måske lidt klichéprægede svar, men på OUH kan det oversættes meget konkret:

Forud for større indgreb samles thoraxkirurger, karkirurger, kardiologer, anæstesiologer, interventionsradiologer, perfusionister og operations- og anæstesisygeplejersker til fælles planlægning af indgrebet. Umiddelbart kan det lyde som lidt af en maratonforestilling med alenlange faglige diskussioner for og imod bestemte procedurer.

Det er det ikke, forklarer thoraxanæstesiologisk overlæge Claus Andersen:

PlaceringHospitalGennemsnit for vurdererede behandlinger
1Odense98,7
3Rigshospitalet97,6
2Aalborg97,9
4Aarhus95,8
5Viborg95,0
6Kolding93,5
7Slagelse92,3
Kun sygehuse, der indberetter data for mindst fire behandlinger/undersøgelser på hjerte-kar-området til offentligt tilgængelige databaser er inkluderet i kåringen af Danmarks bedste til behandling af hjerte-kar-sygdomme

»Alt kan aftales på forhånd. Også en plan B og en plan C, hvis den oprindelige plan ikke kan gennemføres som forventet. Forudsætningen er forberedelse. Hvis alle deltagere har forberedt sig grundigt på egen rolle, kan planlægningsmødet typisk afvikles på 15-20 minutter,« siger Claus Andersen og sætter samtidig ord på, hvad der efter hans vurdering betinger OUH’s gode resultater på det kardiovaskulære område: Dedikation. Erfaring. Volumen. Hurtighed. Uddannelse, faglig opdatering, og evnen til at undervise og lære fra sig.

Gert Lerbjerg supplerer:

»Det handler om at sætte patienten først, at samles om patienten og have en åben tankegang over for både forudsete og uforudsete problemer, som kan opstå undervejs i proceduren.«

De højtspecialiserede indgreb, som thorax- og karkirurgerne på Odense Universitetshospital udfører, kræver i sagens natur fagligt stærkt kompetente specialister. Men den bedste basis for resultater af høj kvalitet opstår først, når de faglige ‘fyrtårne’ samtidig formår at træde ud af deres fagspecialiserede rolle og gå efter det overordnede mål.

»Vores gode resultater er betinget af høj faglighed. Men vores prestige ligger i det samlede resultat, og ikke i enkeltpersoners præstationer,« siger Gert Lerbjerg.

Samarbejde motiverer

Holdtankegangen, samarbejdet i multidisciplinære teams (MDT), går igen i Gert Lerbjergs vurdering af, hvorfor OUH kan levere resultater af så høj kvalitet.

»Hvis man kan finde ud af at samarbejde godt tværfagligt, bliver det i sig selv motiverende for ens personlige arbejde«
– Cengiz Akgül.

Funktionsleder for det karkirurgiske område, overlæge Cengiz Akgül, ser MDT-arbejdet som en stor inspirationkilde i hverdagen.

»Hvis man kan finde ud af at samarbejde godt tværfagligt, bliver det i sig selv motiverende for ens personlige arbejde,« siger Cengiz Akgül.

Et eksempel på et indgreb, hvor MDT-samarbejdet skal fungere optimalt, og alle faglige kompetencer skal i spil, er, når afdeling T på OUH bruger den såkaldte ‘frozen elephant trunk’-teknik til akut behandling af en patient med en eller flere aneurismer på selve aortabuen over eller bag hjertet — opkaldt efter det elefantsnabellignende udseende på den endovaskulære aortaprotese, som sættes ind i den svækkede del af aorta.

Typisk 15-20 gange om året samles et stort operationsteam for at udføre det højtspecialiserede indgreb, som stiller store krav til deltagernes evne til teamarbejde.

Op til fem speciallæger fra kar- og thoraxkirurgien, interventionsradiologi, kardiologi og anæstesiologi, samt et større team af perfusionister og operations- og anæstesisygeplejersker arbejder tæt sammen under operationen, som typisk varer 8-10 timer.

Alene om akut EVAR

Afdeling T på OUH er indtil videre det eneste sted i landet, som udfører akut endovaskulær behandling af bristede, abdominale aortaaneurismer. Nationalt anvendes EVAR-teknikken (endovascular aneurysm repair) i stigende grad ved planlagte indgreb på patienter med abdominale aortaaneurismer.

Den nationale database på området, Karbase, viser, at det i modsætning til åben operation er muligt stort set at eliminere 30-dages dødeligheden ved brug af EVAR til planlagte indgreb.

Med etableringen af et egentligt ‘Aorta-center’ på tværs af den etablerede specialafdeling T er OUH gået et skridt videre og har de seneste år også brugt EVAR-teknikken til akutte indgreb. Centret kan døgnet rundt tilbyde akut behandling fra hjerteklapniveau til bifurkaturen, bl.a akutte indgreb med EVAR-teknikken.

Karkirurgerne på OUH har tidligere publiceret resultater, som viser, at akut brug af EVAR er praktisk gennemførlig og samtidig giver en markant reduktion af dødeligheden i forhold til åben kirurgi.

Ifølge Karbase brugte OUH i 2015 EVAR til 40 pct. af patienterne med bristet abdominal aortaaneurisme, hvilket bringer afdelingen på samme niveau som internationale karkirurgiske centre.

»Vi prioriterer at have akut EVAR på afdelingen, og fra 2016 har vi også behandlet akutte karkirurgiske patienter fra Region Sjælland. Det er med til at give os yderligere volumen i antallet af indgreb,« siger Gert Lerbjerg.

Høj kvalitet i resultaterne for behandling af abdominale aortaaneurismer medvirker til OUH’s placering som Danmarks bedste hospital til hjerte-kar-sygdomme. Et andet medvirkende element er, at Karbasens data viser, at afdeling T har fokus på at nedbringe antallet af sårkomplikationer blandt patienter, der har fået et perifert bypass-indgreb. Andelen af patienter, der får sårkomplikationer efter perifer bypass, er under det halve af landsgennemsnittet på 17 pct.

På landsplan har OUH også den laveste andel af patienter, der har behov for samsidig større amputation efter perifer bypass.

Det sidste element, som befæster OUH’s placering, er, at hospitalets kardiologer for tredje år i træk leverer den højeste målopfyldelse på de indikatorer, som indgår i Dansk Hjerteregisters vurdering af kvaliteten ved koronarangiografier.

Skriv kommentar