Emne:Stroke
Både børn og voksne får sundere hjerter af at bevæge sig To store studier, der er blevet præsenteret data fra på den årlige kongres for European Society of Cardiology, viser, at voksne, der bevæger sig, har lavere risiko for stroke og hjerterytmeforstyrrelser, og at børn, der bruger meget tid foran skærmen og ikke bevæger sig, har større risiko for at udvikle skader på hjertet.
Mulig langtidsrisiko for hjertesygdom ved højdosis ADHD-medicin Signifikant association mellem højdosis ADHD-medicin og øget risiko for bl.a. hjertesvigt og stroke, viser dansk undersøgelse præsenteret på ESC.
Nyt forskningscenter sætter fokus på diabeteskomplikationer i hjernen Steno Diabetes Center Copenhagen etablerer en ny enhed – Steno Diabetes Neuro Unit – der skal skabe ny viden om forebyggelse, diagnosticering og behandling af diabeteskomplikationer relateret til hjernen. Sygdomme i hjernen har været overset blandt personer med type 2-diabetes i mange år, siger leder af den nye enhed.
Alt for få danskere med åreforkalkningssygdom kommer i kolesterolsænkende behandling En stor dansk opgørelse viser, at for få patienter indlagt med åreforkalkningssygdom får undersøgt niveauet af LDL-kolesterol i blodet. Alt for få kommer i relevant behandling, og alt for få opnår at få sænket niveauet af LDL til under de anbefalede grænseværdier. Det er bekymrende tal, siger forsker.
Nyt studie: Akut konditionering forbedrer ikke stroke-patienters funktionsniveau Resultater fra det danske RESIST-studie peger ikke på gevinst ved brug af såkaldt konditionering af patienter med akut blodprop i hjernen. Til gengæld ser patienter med blodprop i hjernens små kar ud til at have gavn af behandlingen.
Genindlæggelser efter hjerteanfald ser ud til at være mere almindeligt blandt yngre kvinder end yngre mænd Kvinder under 55 år har næsten dobbelt så høj risiko for at blive genindlagt inden for et år efter et hjerteanfald sammenlignet med mænd i samme alder. Der er behov for tiltag til at forbedre kvinders helbred efter udskrivelse, siger forsker.
Biomarkør kendt fra hjertesvigt kan potentielt guide screening for atrieflimren Biomarkøren proBNP kan muligvis benyttes til at identificere personer, der har gavn af screening for atrieflimren, viser ny dansk forskning. Det handler om at screene de korrekte personer, så vi kan undgå overdiagnostik, samtidig med at vi kan reducere risikoen for blandt andet stroke, siger forskere.
Behandling af atrieflimren efter bypass har ingen betydning Omkring en tredjedel af patienter oplever atrieflimren efter en bypassoperation. Men det øger ikke deres risiko for kardioembolisk stroke, viser ny dansk forskning.