Mens daværende vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, i al hast fik nedfældet nye retningslinjer i sit regionale fedmeudvalg i løbet af december 2010, havde et udvalg under Sundhedsstyrelsen allerede set på retningslinjerne i et par måneder. Sundhedsstyrelsen havde nedsat en arbejdsgruppe på 19 medlemmer bestående af i alt 10 repræsentanter fra de involverede faglige og videnskabelige selskaber samt fem repræsentanter fra regionerne og to fra Danske Regioner — repræsentanter, der ifølge kommissoriet alle skulle have et specifikt, fagligt kendskab...
