Sundhedsøkonomer ser intet overraskende eller nyt i økonomiaftalerne
Der er stort set intet nyt i de netop indgåede økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner og KL. Selv hvis man finder luppen frem, er det stort set umuligt at opdage nogen ændringer, mener de to sundhedsøkonomer Jakob Kjellberg (th.) fra VIVE og Kjeld Møller Pedersen fra SDU.

Sundhedsøkonomer ser intet overraskende eller nyt i økonomiaftalerne Økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner kan kompensere for demografiske ændringer, og det er nærmest det, der er at sige om dem, mener to sundhedsøkonomer. I stedet bør fokus ligge på efterspillet med finanslov og sundhedsaftale.

Regeringen har nu indgået økonomiaftaler med både KL og Danske Regioner. Der er ikke stor begejstring at spore blandt chefforhandlerne, og det er der nok god grund til.

Der ligger en forventning om, at hvis der skal ske noget i sundhedsvæsenet, så er det skudt til finansloven

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom, VIVE

Sundhedsøkonomerne Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet (SDU) læser begge økonomiaftaler som ret indholdsløse.

»Det er så at sige nærmest en ikke-økonomiaftale. Det er bare en videreførelse af verden, som vi kender den. Der er ingenting i disse økonomiaftaler. Der fyldes benzin, diesel eller el på bilen, og den får måske også lige et olieskift, men der er ikke penge til nye dæk,« siger professor Jakob Kjellberg.

Han ser økonomiaftalerne som nogle, der er lavet på Finansministeriets præmisser.

»Vi har ikke det store økonomiske råderum. Vi har brugt mange penge på COVID-19, og vi kan ikke fortsætte med at gældsætte os. Der er ikke noget overraskende eller nyt i aftalerne. Selv hvis man går ned med lup for at finde noget spændende, så er der ikke noget,« siger Jakob Kjellberg.

Hold øje med finansloven

Begge sundhedsøkonomer mener, at aftalerne er som forventet ovenpå en tid med COVID-19.

»Det er nogle meget stramme og beskedne beløb, der er blevet givet til de to økonomiaftaler, og hovedparten af pengene går til en kompensation for den demografiske ændring. Penge til nye behandlinger eller tilbud er en mangelvare i årets økonomiaftaler. Der er ingen arme i luften hos KL eller Danske Regioner. Det er helt sikkert,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Nu hvor økonomiaftalerne er i hus, mener de to sundhedsøkonomer, at det bliver interessant at følge efterspillet med finanslov, sundhedsaftaler og et valg i efteråret.

»I begge aftaler bliver det nævnt, at der kommer en sundhedsaftale med alle de sædvanlige salgsord som nærhed og bedre sammenhæng. Det er ikke noget, man bliver voldsomt klogere af. Når man læser regionernes aftale, så er det som at se et sundhedspolitisk katalog over, hvad der skal tages op i en kommende sundhedsaftale,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Nu når økonomiaftalerne ikke har været den store gavebod, er det oplagt at holde et ekstra øje med finansloven.

»Vi har tidligere set, at hvis der ikke kommer mange penge i økonomiaftalen, så kommer der ofte nogle i forbindelse med finansloven. Ved kommunernes økonomiforhandlinger var der nok en forventning om, at der kom flere penge til handicapområdet. Det er ikke til at vide, om det er udeladt af økonomiaftalen, fordi det tages særskilt op i finansloven, eller om det er fordi, at regeringen vil afvente diverse analyser af området, inden der gives penge til området. Finansloven er den sidste mulighed for at få flere penge,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Ønsker sat i banken til næste år

Jakob Kjellberg kommer også til at holde øje med næste finanslov.

»Der ligger en forventning om, at hvis der skal ske noget i sundhedsvæsenet, så er det skudt til finansloven nu, hvor der er så lidt indhold i økonomiaftalen. Regeringen har meldt planer ud om psykiatrien og en reform, så det bliver spændende at se, om der sker noget med det under finansloven,« lyder det fra Jakob Kjellberg.

Selvom hverken Danske Regioner eller KL har fået deres ønsker opfyldt, har de fået italesat de problemer, de har. Det har også en værdi.

»Der var ingen, der forventede, at kommunerne ville få 5,5 mia. kr. til det specialiserede socialområde. Beløbet er en måde for kommunerne at signalere, at de godt ved, at de har en udfordring, og de prøvede også at adressere det med at spørge om flere penge. Det samme kan man sige om regionernes ønsker om at få dækket omkostninger til apparatur og digitalisering. Det er godt at vise op til et kommende valg,« siger Jakob Kjellberg.

Skriv kommentar