‘Flere af ph.d.-forløbene målrettes det nære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger’.

Sådan lyder en overskrift i sundhedsreformen. For der er med reformen et ønske om, at der kommer et større fokus på forskning i det nære sundhedsvæsen, og at forskning spredes mere både på tværs af flere faggrupper og rundt i landet.

Selvom aftaleteksten står sort på hvidt, er der stor forskel på, hvordan dekanerne for landets fire sundhedsvidenskabelige fakulteter ser på aftalen. For mens nogle frygter, at forskningen bevæger sig i en forkert retning, er andre positivt stemte.

På landets største sundhedsvidenskabelige fakultet med knap 2.000 igangværende ph.d.-studerende er Bente Stallknecht, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, overordnet rigtig positiv.

»Jeg læser aftaleteksten sådan, at vi får flere ph.d.’er, og at prioriteringen af det nære sundhedsvæsen og flere sundhedsfagligheder, som reformen lægger op til, ikke skal ske på bekostning af den nuværende forskningsaktivitet,« siger hun.

Den fortolkning begrunder Bente Stallknecht med, at der i aftalen står, at ‘et ph.d.-forløb kan give vigtige kompetencer, som kan gavne sundhedsvæsenet og den fremtidige patientbehandling’. En formulering, der for hende vidner om, at politikerne anerkender ph.d.ernes vigtighed.

Det er vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen, at der er flere fagligheder, der bidrager med viden og udvikling af sektoren

Bente Stallknecht, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU

Men med reformen kommer der også mål for antallet af hoveduddannelser, der skal besættes af læger uden en ph.d., samt mål for, hvor mange ph.d.-forløb, der skal besættes af andre faggrupper end læger på sygehusene.

Derfor læser både Lars Hvilsted Rasmussen, dekan på AAU SUND, og Anne-Mette Hvas, dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, reformen helt anderledes end deres dekankollega.

Lars Hvilsted Rasmussen uddyber:

»Jeg læser reformen sådan, at der kommer et loft på antallet af læger, der gennemfører en ph.d., fordi man fra politisk side synes, at der er for mange, som spilder den tid, der bruges på en ph.d. i den forstand, at de ikke forfølger en forskerkarriere efterfølgende. Et loft vil være meget uheldigt, for det risikerer at bremse udviklingen inden for de sundhedsområder, som skal afgive ph.d.’er til andre fagligheder og til det nære sundhedsvæsen,« siger han. 

Ph.d.’er udvikler sundhedsvæsenet

Både dekanerne og politikerne bag sundhedsreformen anerkender, at den sundhedsvidenskabelige forskning gavner sundhedsvæsenet. I reformen står der: ‘Forskning kan være med til at understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet gennem ny viden’. Med det in mente mener Anne-Mette Hvas, at reformen har sit fokus et helt forkert sted.

»I diskussionen er det som om, at aftalepartierne glemmer, at patienterne har gavn af, at mange læger laver en ph.d. I reformen bliver det fremstillet, som om at lægerne kun tager en forskeruddannelse for deres egen skyld, men ph.d.-projekter driver udviklingen i udredning og behandling, og fremtidens sundhedsvæsen er afhængig af forskningen,« siger hun.

For Lars Hvilsted Rasmussen er det også afgørende, at forskningen er dansk, fordi det i sidste ende kommer danskerne til gode.

»Det tager mellem 10 og 15 år at implementere noget, man læser i et tidsskrift, fordi man ikke har erfaringen fra det konkrete forskningsprojekt. Til forskel har der været tiltag, som vi har kunnet implementere et par timer, efter at resultaterne blev offentliggjort, fordi forskningen var dansk,« siger han. 

Det nære sundhedsvæsen

Ifølge sundhedsreformen skal den danske sundhedsvidenskabelige forskning nu til at beskæftige sig mere med det nære sundhedsvæsen, for som der står: ‘Der er brug for et forskningsmæssigt fokus på det nære sundhedsvæsen’. Det erklærer alle dekanerne sig enige i.

»Det er en god idé, at man vil forske mere i det primære sundhedsvæsen, for hvis man ikke får mere viden om, hvordan det kan effektiviseres, så frygter jeg, at det sekundære sundhedsvæsen bryder sammen,« siger Lars Hvilsted Rasmussen. 

Både Ole Skøtt, dekan på SDU Health, og Bente Stallknecht fra KU er optimistiske omkring, at det også kan lykkes at flytte forskningen i retning af det nære sundhedsvæsen. Ifølge Ole Skøtt handler det mest af alt om én ting.

»Hvis man sender pengene med, så tror jeg faktisk, at man i meget høj grad vil kunne styre, hvad der bliver forsket i,« siger han.

Selvom Bente Stallknecht er af den overbevisning, at forskningen styres af nysgerrighed før penge, så mener hun alligevel, at der kan gøres mere for at fremme forskningen i det nære sundhedsvæsen og med større geografisk spredning, sådan som sundhedsreformen lægger op til.

»Jeg tror, at det handler om at skabe nogle faglige miljøer, der kan tiltrække interesse for det nære sundhedsvæsen og livet på regionshospitalerne. Det har vi allerede forslag til, hvordan man lykkes med, så vi håber at blive taget med på råd,« siger Bente Stallknecht.

Flere fagligheder fylder allerede

Når der står i reformen, at det er et mål ‘at sikre, at den samlede forskningsaktivitet fordeles bedre på tværs af flere vigtige faggrupper’ for ph.d.’er, så er det noget, som alle dekanerne bakker op om. Samtidig er meldingen fra universiteterne, at det er en indsats, der har været i gang i årevis.

»Det er en indsats, vi allerede er i gang med, for det er vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen, at der er flere fagligheder, der bidrager med viden og udvikling af sektoren,« siger Bente Stallknecht. 

De seneste tal bakker da også op. For fordelingen viser, at landsgennemsnittet for lægefaglige ph.d.’er på universiteterne er ca. 45 pct. Det betyder med andre ord, at 55 pct. af landets sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende udgøres af folk med en anden faglighed.