For kvinder med brystkræft har præmissen ændret sig de seneste årtier, og risikoen for tilbagefald efter kræftbehandling er faldet markant. Årsagerne kan være mange, blandt andet mammografiscreening, øget fokus på optimal kirurgi og mere detaljerede patologiundersøgelser. Men formentlig har også ændringer i den biologiske baggrund, blandt andet ændringer i rygevaner, alkoholvaner, færre og senere fødsler mm. betydning. Desuden er kræftbehandlingerne blevet mere effektive. Det gælder kemoterapi, anti-hormonbehandling og strålebehandling, hvilket samlet set fører til lavere risiko for tilbagefald. Spørgsmål om...
